FUT har besøgt Carsten Stausgaard-Petersen fra Rødovre Trælasthandel. Læs om hans karriere samt de opfindelser og projekter, han har fået idéerne til

Af Bo Louring

Carsten fik i 1987 lov af Volvo i Sverige til at designe en ny Volvo–model. Udgangspunktet var en Volvo 240, og modellen kom senere til at hedde 850. Ud over at være en meget veluddannet trælastmand, der har designet og bygget en Volvo, så har Carsten udviklet flere opfindelser gennem tiderne. Jeg kan røbe, at flere spændende projekter er på vej.
Det er med spænding, jeg har sat kursen mod Rødovre Træ-lasthandel denne torsdag aften. Denne gang skal jeg interviewe en usædvanlig, spændende og anderledes trælastmand, Carsten Stausgaard-Petersen. Carsten vil fortælle om sin karriere og de opfindelser og projekter, han har fået idéerne til.
Vi kommer ikke uden om, at platformen i Carstens liv altid har været trælast og byggematerialer i Rødovre Trælasthandel.

Starten
Historien om Rødovre Trælasthandel begynder i 1946, hvor Carsten Stausgaard-Petersens farfar, Emil Stausgaard-Petersen, åbner i eget navn tømmerhandlen Rødovre Trælasthandel på Roskildevej.
– Min farfar var ansat som trælastsælger i en trælasthandel, som lå inde på Glentevej i København. Efter en tid blev han ansat som trælastdirektør i den tømmerhandel, som oprindeligt hed Rødovre Trælast- og krydsfinérhandel. Senere splittede man tømmerhandlen op i to forretninger. Førstemanden Walther Jessen, overtog hårdttræet og pladerne og startede firmaet Walther Jessen. Min farfar åbnede Rødovre Træ-lasthandel med alt andet træ og byggematerialer. Farfar er oprindelig uddannet på Frederiksbjerg Trælasthandel i Aarhus, så vores familie kommer fra Aarhus, fortæller Carsten begejstret.
– I krigsårene var min farfar meget kreativ. Der var restriktioner og vareknaphed på næsten alt inden for træ og byggematerialer. Kasser lavet af brædder til transport og import af Ford-A biler, og frugtkasser fra havnen skilte han totalt ad. Sømmene blev naturligvis rettet ud, så både brædder og søm kunne sælges igen. Disse genbrugsbrædder med Ford-A navnet på er håndværkere her i Rødovre under renoveringsopgaver stødt på mange år efter, smiler Carsten.
Carsten fortæller videre: – Vi flyttede på et tidspunkt tømmerhandlen fra Roskildevej til Tårnvej, hvor den for øvrigt lå i ca. 10 år. I 1967 flyttede den til Egegårdsvej. Min farfar døde i 1992, hvor han var fyldt 78 år. Min far Nils Jørgen Stausgaard-Petersen træder ind i firmaet lige efter skolen i en alder af 17 år og har netop fejret 60 års jubilæum. Min far startede som bogholder og har ikke, så vidt jeg husker, været på fagskole, men tog undervejs en ejendomsmægleruddannelse. Min far har dog aldrig haft job som ejendomsmægler, men kun brugt sin uddannelse, når der har været behov for den, blandt familie og venner.
Carsten er 3. generation og ejer Rødovre Trælasthandel sammen med sine to brødre, Henning og Morten, med 1/3 hver. Carsten er 54 år, Henning er 52 år, og Morten er 48 år, og de sidder alle tre på tømmerhandlen som uddannede træ-lastfolk fra Mommark.

Godt uddannet
– Jeg har udover 10 års skolegang fra 1971 til 1981 på Lykkeboskole i Valby været i mesterlære i tre til fire år på tømmerhandlen, på Handelsfagskole i Mommark, gået på Købmandsskolen i København, merkonomstudiet i finans, læst HD i finansiering og afsætning, været på Handelsgymnasiet samt i to år læst cand. oceon på Odense Universitet inden for den gren, der omhandler makroøkonomi. Jeg har været på skolebænken fra jeg var 16 til ca. 30 år, så det er mange år, jeg har studeret og videreuddannet mig.
– Jeg blev ansat som nummer 12 i tømmerhandlen, og i dag er vi næsten 40 ansatte. Vi ejer både grundene og bygningerne, hvor vi driver vores forretninger. Vi har ca. 300 m2 under tag her i trælastekspeditionen, ca. 14.000 m2 som dækker trælastens areal og ca. 2500 m2 på de to etager i butikken på den anden side af vejen. I starten af min ansættelse havde vi bagerst i trælastekspeditionen isen-kram-af-delingen med tre til fire ansatte. I trælasten var vi tre samt to personer på ’gulvet’, så vi var klemt godt inde i huset med de godt 12 mand dengang, griner Carsten.

Frivillig på Next
– Jeg har nogle frivillige timer på Next København (teknisk skole), hvor jeg holder mine færdigheder ved lige med at undervise eleverne i trælastfaget. Mit udgangspunkt er grundprogrammet fra Mommark handelsfagskole. Jeg berører diverse matematikberegninger, underviser i konstruktionskrav og brandkrav samt diskuterer de mange regler og krav inden for faget med eleverne. Det udmønter sig i, at de unge mennesker efterfølgende får et tilhørsforhold til mig som person, til tømmerhandlen og bliver til faste kunder i årene fremover.

Udvidet lagerprogram
Der er kommet mange nye materialer, siden Carsten startede i 1981. I starten var det næsten kun træ, krydsfiner og isolering. Nu er lagerprogrammet voldsomt udvidet. Kundesiden har også udviklet sig markant gennem årene.
– Kunderne kræver hurtig besked, professionel rådgivning, de rigtige priser, hurtig og præcis levering. I vores branche er handelsmønstret blevet barskt. Vores avancer er gennem årene blevet presset grundet internettet og den transparens, der er i samfundet. Der er for mange om udbuddet, og dem jeg kalder for bras, såsom jem og fix, Bauhaus og Harald Nyborg; kæder vi ikke har haft før, og det er inkompetent at sætte skoledrenge til at ekspedere trælast. Vi har regler og krav, som disse unge mennesker ikke kender til. Disse kæder gør branchen dårligere og ’fattigere’, siger Carsten.
– Det med opfindelser begyndte i 1987, hvor jeg delte lejligheden her på tømmerhandlen med en teknisk assistent, som var arkitektstuderende og havde et digitalt tegnebord. Det tegnebord blev jeg efterhånden helt ferm til at betjene. En kedelig aften fandt jeg på, at den klassiske Volvo 240 skulle laves om til en ny model, der efterfølgende kom til at hedde 850. Jeg tegnede en bil med dybere lysindfald i ruderne, højere bagklap, spidsere næse og alt det nyeste, sådan en bil skulle kunne. Tegningen blev sendt op til Volvo. Undervejs i forløbet fik jeg lov til at håndbygge en helt ny Volvo model til mig selv, som var lovlig og godkendt. Modellen kaldte jeg for Volvo Low Line, og den stod foran tømmerhandlen, hvor den tiltrak folks opmærksomhed.

– I 1992 så jeg i svensk TV 4 et besøg på Volvo-fabrikken, og her præsenteredes den spritnye Volvo 850. Den stod nøjagtig, som jeg havde tegnet den. Jeg tabte både næse og mund, for jeg havde intet hørt fra Volvo. Jeg havde endda været i Sverige og arbejdet med tegningerne og siddet med alle mine godkendelser på fabrikken. Senere tegnede jeg også for Volvo en cabriolét- og en cupémodel med inspiration fra Ferrari. Begge modeller kom med i deres modelprogram.

Flere bolde i luften
– I 1993 blev jeg tilbudt partnerskab med en af mine kammerater i Kildevandskompagniet i København, hvor jeg i forvejen fungerede som finansiel support. Vi fik efter forhandlinger med det producerende firma, der lå nord for London, licensen til Skandinavien på de såkaldte kildevands-kølere.

Carstens viden om kloakering og afløb har givet ideen til kloakgeneratoren emill (energimølle).

– Denne opfindelse laver strøm ved hjælp af spildevandet. Jeg har for nogle år siden søgt og fået patent på den i hele verden. Den fungerer på den måde, at emill monteres nede i kloaksystemet. Når spildevandet rammer skovlhjulet, kører dette rundt og driver en gearkasse og en generator. Hele det system giver gratis strøm, og på den måde kan emill forsyne boliger og virksomheder med gratis strøm. De små møller, der sidder i rør på en meter i diameter, kan give 150 KW permanent, og de store møller i rør op til tre meter kan give 12.500 KW. Dette produkt er der stort potentiale i. Tallene i beregningerne har ikke medregnet regnvand, de er kun baseret på spildevandet fra virksomheder og boliger. Dansk Teknologisk Institut og ETA har godkendt emill, så den er standardiseret efter EU-normen. På den måde har vi et produkt, der kan sælges i hele EU og USA. Testmølle nr. 1 er monteret i Nyborgs rensningsanlæg, og anlæg nr. 2 bliver opstillet i HOFOR i København.
Carsten har også designet, at den inderste vigepligtslinje i kørebanen foran fodgængerfeltet lige trækkes 10 meter bagud, så cyklisterne kommer til at holde for rødt lys foran bilerne og lastbilerne. Det projekt vandt den udskrevne konkurrence, og dødsulykkerne kunne undgås.

Et andet projekt (RoadLight) er de hvide markeringspæle for hver 100 meter i vejkanten. Disse pæle fungerer i Carstens projekt som ’lysfangere’ af de forbikørende bilers lys. Lygten lyser en sensor i pælen op, og sensoren kanaliserer via et optisk krystal lyset videre til f.eks. et advarselsskilt. Når bilen er passeret, slukker den igen.

Fritiden
Carsten har travlt på tømmerhandlen, og i sin sparsomme fritid deltager han i mange møder i patentgruppen GEO samt i de firmaer, der er etableret i forbindelse med de forskellige opfindelser. Hvert projekt og opfindelse har sit eget firma. Som alenefar nyder han naturligvis sine tre børn. Ferien går ofte til Mallorca, hvor familien vandrer en del, cyklerne bruges flittigt, eller der slappes af i en liggestol. Carsten har som en overraskelse for nok mange også været lidt inde over at skrive tekster til de danske stand-up kunstnere. Legen med ord, tal og bogstaver tiltaler Carsten meget.
– Et godt råd til de unge mennesker er, at de skal høre efter, hvad kunden siger og vil have. Koncentrer dig og læg telefonen væk. Find dig et speciale du kan lide og dyrk så det arbejdsområde, så du kan alt om det. Jeg tror, discountbølgen vil presse os yderligere i branchen. Vi skal forsøge at komme ud af den discountbølge.
– Der spildes også alt for meget tid på tilbudsgivning. Seks tømmerhandlere sidder og regner på den samme sag, og avancerne er i bund. Jeg synes også, vores branche burde have mere respekt og æres noget mere. Vi sidder med et stort ansvar, når vi rådgiver og håndterer store summer hver dag. Det, der er vigtigt både nu og i fremtiden, er, at vi skal bygge på viden, kvalitetsvarer, professionel rådgivning, høj service og hurtig levering, fortæller Carsten engageret.

Der er desværre ingen af de tre brødres børn, der ønsker at komme i betragtning som 4. generation, så generationsskiftet er uafklaret.
Tak til Carsten for en anderledes og spændende samtale med en dedikeret person, der har træet, passionen, fagligheden, æren og kreativiteten hjertet nær. Kan det undre nogle, at Carsten for år tilbage også har skrevet til bagsiden af avisen Politiken i den klumme der hedder: At tænke sig.
Carsten og jeg siger farvel til hinanden, og han stiger ind i sin bil – en Volvo, naturligvis.