
Mød FUT’s nye bestyrelsesmedlem – Jan Dybdahl
Jan Dybdahl, Bygma A/S
Bliv klogere på Jan:
Mit navn er Jan Dybdahl. Jeg er 48 år og har 30 års erfaring fra byggebranchen.
Jeg er nyvalgt medlem af FUT’s bestyrelse. Til daglig arbejder jeg som sælger hos Bygma A/S, hvor mit fokus ligger på salg af byggematerialer til primært professionelle håndværkere.
Jeg hørte om FUT første gang som elev på Mommark Handelskostskole, hvor jeg blev tilbudt et gratis medlemskab af det store erhvervsfællesskab. Jeg har dyrket og udbygget mit netværk lige siden. Jeg kender til vigtigheden af at være en del af et stort fagligt fællesskab.
Jeg har derfor valgt at engagere mig i bestyrelsen for at bidrage til udviklingen af FUT’s aktiviteter, særligt med fokus på medlemshvervning og samarbejdet med de store trælastkæder.
Privat er jeg en aktiv person, der går i fitness flere gange om ugen samt løber og går en del. Herudover bruger jeg tid på bestyrelsesarbejde og frivilligt arbejde.
Jeg ser frem til at udvide mit netværk gennem FUT og bidrage til foreningens videre udvikling samt møde nuværende og kommende medlemmer.
Vi glæder os til at se, hvad Jan vil bidrage med i bestyrelsen – velkommen til!