– Nogle gange ser det hele lidt anstrengende ud, men så må man bare tage sig sammen.

Ordene kommer ud af Kalles mund den aften, jeg sidder og taler med ham om hans lange arbejdsliv og spændende fritid. Denne gang handler artiklen ’Fra frø til øverste hylde’ om, at alderen ikke betyder noget, når personen fylder 83 år den 4. december og stadig er aktiv i branchen og fuld af energi, varme smil, flid og livsglæde

Af Bo Louring

GPS’en siger 142 km stik vest for Aarhus, cirka halvanden time tager turen. Jeg møder Karl Kristian Lindholt Høgsberg, som kaldes Kalle i daglig tale, i smukke og hyggelige Ringkøbing, hvor vi har aftalt at spise sammen, inden vi taler om arbejdslivet, fritiden og familien.

– Jeg er ikke en ægte vestjyde, da jeg er født i Tårnby 4. december 1936, men de fleste vil nok betragte mig som en sådan efter så mange år i byen, fortæller Kalle med et varmt smil.

– For mit vedkommende er Sjælland mit fødested på trods af, at mine forældre oprindeligt stammer fra Husby og Vedersø. Mine forældre blev gift i 1934 i København. Min mor var i København som pige i huset i Hørsholm, og min far var tømrersvend i København. Mine forældre byggede selv hus i Tårnby, og her boede vi 2-3 år, hvorefter vi flyttede til Varde, hvor vi var et halvt års tid indtil april 1940.

– Så gik turen til Ringkøbing, hvor vi slog os ned i huset på Enghavevej i april 1940, og jeg har boet i byen siden. 9. april begyndte krigen i Danmark, og min mor var sat til at nedkomme med min søster 12. april, så det var en bevægende periode i Ringkøbing, vi var havnet i. Et par år senere byggede vi så et nyt hus ude på Fjordallé. Her boede vi til sidst i 40’erne, hvor vi flyttede ind til byen igen.

Kalle fortæller, at han begyndte i Ringkøbing Skole i 1944 og gik fire år i grundskolen, herefter fire år i mellemskolen og sluttede med et år i realskolen, så i alt ni års skolegang blev det til.

– 1. april 1953 gik jeg ud af skolen og skulle egentlig have været i lære i Ringkøbing Bank. Der skete så det, at en af mine forældres gode venner syntes, jeg skulle prøve at henvende mig til en stålvinduesfabrik i Lem som teknisk tegner, da jeg godt kunne lide at tegne. Den pågældende virksomhed tilbød mig også en læreplads. Jeg tog så hjem og ville tænke over min situation; om det skulle være bank eller teknisk tegner. Et par dage senere var jeg med min far i Ringkøbing Tømmerhandel, som dengang var ejet af Trillingsgaards familien. Her fortalte min far og jeg om mine to tilbudte lærepladser. Tømmerhandlen stod og manglede en lærling, så de foreslog mig, at det var bedre, at jeg kom ned til dem i stedet for. Jeg besluttede, det skulle være tømmerhandlen, og jeg startede i lære som 16 årig 1. maj 1953 og blev udlært i 1957.

Konkurrenter

Konkurrencesituationen i Ringkøbing var, at den første tømmerhandler i Ringkøbing var Peder Trillingsgaard, der drev Trillingsgaards Tømmerhandel i Torvegade. Forretningen kunne føres tilbage til 1785, hvor den blev grundlagt af konsul Chr. Høy Husted. Efterfølgende åbnede Henry Kjeldsen sin tømmerhandel 20. september 1947 på Enghavevej i Ringkøbing.

Peder Trillingsgaard var efterhånden blevet 57 år, og ingen af hans fire døtre ønskede at gå ind i forretningen. Trillingsgaard solgte derfor, som led i en aftalt sammenlægning med Henry Kjeldsen, sin forretning til Henry Kjeldsens Savværk. Det samme gjorde Henry Kjeldsen med sin forretning. Det nye firma kom i marts 1967 til at hedde Henry Kjeldsen Ringkøbing Tømmerhandel A/S efter længere tids tovtrækning mellem de to ejere og advokaten. Kalle flyttede naturligvis med over i det nye selskab på Enghavevej, og karrieren fortsatte med uformindsket styrke.

Undervejs i sin tømmerhandlerkarriere var Kalle inde som soldat fra juli 1957 og 16 måneder frem. Kalle vendte efter sin soldatertid tilbage til Vagn Trillingsgaards Tømmerhandel – ikke i Ringkøbing, men i Herning – i et halvt år, inden turen igen gik til Peter Trillingsgaards Tømmerhandel i Ringkøbing. Trillingsgaard var på det tidspunkt stadig konkurrent til Henry Kjeldsen.

– Som lærling mødte jeg kl. 07.00 og var ikke hjemme, før den sidste kunde var gået, og det var tit ved 18-tiden. De fire første måneder var jeg på lageret. Arbejdet var meget fysisk og krævende, og tiden gik med ekspedition, fejning, oprydning, kontorarbejde, udbringning med trækvogn, varetur med lastvognen, og alle varer skulle naturligvis lægges pænt på plads ved kunderne, som var det ens eget lager. Var man heldig fik man kaffe og en bid brød hos kunderne. Varer fra leverandørerne skulle også slæbes på plads, og alle mand var i sving, når der kom banevogne med træ, der skulle håndaflæsses bræt for bræt. Cement kom i sække på 50 kg, og seks poser blev snildt smidt på en sækkevogn, og rekorden var vist 10-12 sække på en tur med sækkevognen. Lønnen som lærling var 45 kr. om måneden, men skatten var ikke det store problem, da vi lærlinge ikke betalte skat. Om lørdagen var man der til kl. 17.00, da der skulle fejes og ryddes op, før man gik over til chefen med nøglen og først herefter gik hjem. Når man afleverede nøglen fik man ofte kaffe og brød. Man blev flot behandlet som én af familien, fortæller Kalle med et smil.

Job på kontoret

Kalle fortsætter: – Efter læretiden, fire år og de første tre år handelsskole om aftenen, kom jeg på kontoret og passede ekspeditionen, telefonen, regnskaber, fakturering og lavede håndskrevne regninger. Al post til kunderne i byen blev lærlingene sendt ud med, og resten blev omdelt med postvæsenet. Vi havde ikke elektronisk lagerføring, men kiggede ud på lageret og disponerede herefter vores varekøb. Det var såre enkelt, og vi havde overblikket hele tiden, da vi kom på lageret hver dag. Når vi købte træ, kom der som regel agenter og fortalte, hvad de havde, og så bestilte vi ved dem, hvad vi kom til at mangle eller manglede her og nu. Mange af de varer, vi forhandlede var en mangelvare i efterkrigsårene, men efterhånden rettede tingene sig.

Kalle havde funktionen som lagerforvalter fra 1967 i den nu sammenlagte tømmerhandel Henry Kjeldsen Ringkøbing Tømmerhandel A/S. Her var der flere funktioner såsom snedkeri, eget savværk og egen tømmervogn, som hentede stammer til savværket fra skovene omkring Ringkøbing. På snedkeriet var der fast to mand, der lavede lister, indfatninger, fodlister, profilbrædder og en masse høvlearbejde for de lokale snedkere og tømrermestre. Mange håndværkere kom ned på tømmerhandlen, når der kom forskallingsbrædder hjem for at sortere de bedste ’rene’ varer fra til videre forarbejdning, ja det var der tid til dengang…

– Inden man tog hjem, skulle morgendagens arbejde tilrettelægges, og dagens salg og regnskab gøres op. Tit blev den 18:30, før man var hjemme. Snedkeriet skulle fodres med opgaver, savværket skulle vide hvilke stammer, der skulle saves, og der skulle være stammer nok i pipelinen. Alle arbejdsfolkene mødte ind kl. 07:00 på kontoret, og alle disse personer skulle sættes i sving med tømning af banevogne, læsning af biler, chauffører på vareture, hvem der skulle på savværket, hente stammer i skoven, stille varer på plads og almindeligt forefaldende arbejde. Det var et større puslespil, men folk kendte ofte deres plads. De mange år gik med indkøb, disponering, tilrettelæggelse af kørslen og driften af tømmerhandlen i en stor suppegryde, beretter Kalle.

Firmaets mand

Kalle har gennem de mange år haft utallige kasketter på og har været firmaets mand og blæksprutte. Han har altid haft det store overblik og brugt imponerende mange timer i firmaet. Behøver jeg nævne, at Kalle kan regne i alen, fod, kubikfod, tommer, stander og kvadratfod ét tomme samt m3?

Da Kalle havde 50 års jubilæum indstillede firmaet ham til dronningens belønningsmedalje sølv med krone, som han fik overrakt af Henry Kjeldsen og senere var på Amalienborg og takkede Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe.

Gennem årene voksede ’koncernen’ med købet af Ulfborg i 1962 – Spjald i 1963 – Lem Tømmerhandel i 1980 – Videbæk Tømmerhandel i 1987 – J.N. Kjærsgaards Tømmerhandel i Viborg i 1991 – Kibæk Tømmerhandel i 1996 – Varde Ny Tømmerhandel var en helt ny tømmerhandel i 2007 – afdelingen i Hørning startede i 2009.

Branden 13. februar 1980, hvor byggecentret i Ringkøbing brændte ned, var en tragedie, der stadig huskes alt for godt i firmaet og af de ansatte, der var med på det tidspunkt. Det var den største brand i Ringkøbings historie.

Drosler ned

Som årene gik, og alderen sagde 60 år, syntes Kalle, at tiden var inde til at drosle en anelse ned og sige god weekend fredag middag.

– På de fire første dage havde jeg taget timer nok, så fredag middag passede fint i mit regi, griner Kalle.

Kalle fortæller, at i årene omkring pensionsalderen på 67 år kørte han ned på en fire dages uge, så weekenden blev dejlig lang. Denne ordning fortsatte frem til de ca. 70 år, hvor Kalle gik ned på to dages uge (mandag og tirsdag), og tømmerhandlen etablerede sin egen indkøbsafdeling. Denne indkøbsafdeling fik Kalle til opgave at starte sammen med et par unge fyre. De lavede lagersystemer, statistikker på vareforbrug og andre systemer, og da det kørte fint, fortsatte Kalle med indkøb af trælast, som han stadig sidder med den dag i dag.

– I min travle fritid nyder jeg min familie, som består af min kone Inger og mine voksne døtre på 50 og 52, som har familie og har to piger hver. Børnebørnene, som jeg holder meget af, har jeg med stor fornøjelse taget mig meget tid til. Mange motionsløb har jeg løbet gennem årene, og for ti år siden stoppede jeg med at spille golf pga. dårlig ryg, så nu er det kun Inger, der svinger køllen.

– Fodbold har jeg spillet i 30 år i klubben Ringkøbing IF (RIF). Det højeste var dengang serie 1, som i dag vil svare til 2. eller 3. division. Skolefodbold fyldte meget i vores skoletid, som jo foregik under og efter krigen. Vi spillede dengang med en tennisbold, så da jeg fik en rigtig fodbold efter krigen – ja så var lykken gjort.

Spanien er Kalle og Ingers faste rejsemål. Siden 1980 er de kommet hvert år til Fuengirola, og det endte med købet af en bolig i 1997. Kalle fortæller, at det er for varmt midt på sommeren, så det er i forlængelse af sommeren, de er dernede.

– Huset og haven skal passes, og bridge har vi spillet, men nu er det kun Inger, der spiller kort. Jeg var for øvrigt med til at starte Lion’s her i Ringkøbing i 1972. Der var 15 medlemmer, som startede foreningen på dispensation, da der i princippet skulle være 20 personer. Stiftelsen foregik på Højskole Hotellet, som nu er nedlagt. Nu er vi på Hotel Ringkøbing med 10 møder om året. Det månedlige møde foregår om torsdagen. Gennem årene har vi arrangeret tombolaer, messer, musikarrangementer, underholdning for pensionistforeningen, torvearrangementer og julearrangementer. Nu koncentrerer vi os om tre ting såsom tombola og jul på torvet, gødningssalg fra en lastbil, der kører fra gade til gade og sælger gødning til folk samt et julelotteri, hvor vi samler præmier ind og sælger ca. 80.000 lodsedler á 5 kr.

Pension?

I en alder af 82 år vil folk spørge, hvorfor stopper du ikke med at arbejde?

– Jamen, mandag og tirsdag spiller Inger golf, og jeg er på arbejde. Så er der huset, haven, familien, sommerhuset i Søndervig, vennerne og andre gøremål, der skal passes, så ugen flyver af sted, og vi keder os aldrig, siger Kalle.

Kalles Inger havde fra 1981 og 18 år frem restauranten ’Slippen’, hvor Kalle var ’skaffer’, varetog bogholderiet, reparationer og forefaldende arbejde efter sin arbejdsdag i tømmerhandlen, så i de år var det op kl. 06.00 og i seng ved 23.00-tiden.

– Fremtiden ser stadig lys ud. Måske skal vi i en mindre bolig på et tidspunkt. Nogle gange ser omgivelserne uoverskuelige ud, men så tager vi fat i 14 dage, så er alt fint igen. Vi har det dejligt med det liv, vi har. Et dejligt, sundt, afvekslende og et aktivt rigt liv. Har altid været glad for tømmerhandlen, familien Kjeldsen, trygheden, kollegerne og Ringkøbing by, smiler Kalle med glimt i øjet.

– I Henry Kjeldsen Ringkøbing Tømmerhandel springer vi ikke af pladsen, lyder det bestemt fra Kalle.

Med disse ord i tankerne og med et regnestykke, der omhandler det stipulerede antal madpakker på omkring 13.000, kører jeg mod Århus med smil på læben og med en fantastisk fortælling fra en 82-årig spillevende, frisk, arbejdsivrig, venlig og smilende ’trælegende’ – sikke et arbejdsliv. Stor respekt og tak til en hædersmand for samtalen!

Fakta

Omsætning 2018 i koncernen: 680 mio. kr., ekskl. moms.

Ansatte: ca. 220

Grund på 45.000 m2 i Ringkøbing med 32.000 m2 bebyggelse

Fakta

Henry Kjeldsen var i øvrigt medlem af Dansk Interpares, som senere kom til at hedde Ditas og nu XL-Byg.

10 medlemmer, inklusiv Henry Kjeldsen Ringkøbing Tømmerhandel A/S, brød ud af Ditas i november 2000 og etablerede indkøbsforeningen Danbuy. 31. december 2014 stoppede Danbuy som indkøbsforening.