Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Indlæg

Her er vinderne af Fagprøveprisen 2019

– Det er nyt, stærkt og modigt, lød det i bedømmelsen for at Kalle Kvist fra Silvan i Aalborg løb med årets Fagprøvepris i kategorien Detail.

Kalle Kvist havde udvalgt en bestemt målgruppe og inviteret dem til en forårsfest i byggemarkedet. Han brugte sig selv som reklamesøjle på Facebook, hvilket resulterede i en meget personlig kommunikation med kunderne og et godt salg på aktiviteten. Med prisen og æren følger en pengepræmie på 10.000 kroner.

Vinderen af fagprøveprisen i kategorien Trælast lagde arm med det måske vigtigste emne og kompetence i en handelsvirksomhed med byggematerialer, som speciale, nemlig relationer.

Vi kender vores kunder rigtig godt. Det gør konkurrenterne også så, hvordan flyttes salg med brug af andre parametre end prisen. Det gav Steffen Lehmann Nielsen, Bygma Aars flere gode bud på i hans fagprøve, hvilket overbevidste dommerne om, at han skulle have første pladsen og de 10.000 kroner.

Nummer to i kategorien Detail blev Pia Maskov, XL-Byg Tømmergården Struer med fagprøven ’Sikkert hjem – Hvem passer på dit hjem’. Nummer tre blev Sara Schow, Bauhaus Hillerød for fagprøven ’ Salgsoptimering af varer med højeste DB’.

Nummer to i kategorien Trælast blev Mads Henning Jensen fra Xl-Byg Roslev for fagprøven ’Radon i boligen’. Nummer tre blev Ida Berantzino Abildgaard fra Bygma Amager for fagprøven ’Veg Tech – Grønne tage’.

Nummer to og tre i begge kategorier modtog henholdsvis 7.500 kroner og 5.000 kroner.

Det er 19. gang at FUT uddeler fagprøveprisen efter at fagprøvekomiteen har vurderet de indstillede opgaver. Det er lærerne fra de to fagskoler, Handelsfagskolen Odder og Business College Syd, der indstiller eleverne på baggrund af deres fagprøver, eksamen samt deres engagement under deres skoleforløb.
Priserne bliver traditionen tro uddelt på FUTs generalforsamling, der i år blev afholdt i Mommark på Business College Syd.

Fagprøvekomiteen:
Palle Thomsen, direktør i Danske Byggecentre
Mette Brund, HR – uddannelseskonsulent i XL-BYG
Jan Sørensen, HR – uddannelseskonsulent i Stark
Tina Kaiser, HR direktør hos Davidsen Tømmerhandel
Niels Jørgen Lerche-Thomsen, FUT bestyrelsen og Stark Ribe

Nyhedsarkiv
Scroll to Top