Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Indlæg

FUT ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

fut_jule_illu_utopSå er endnu et år gået, og det har for FUT været året, hvor der er sket rigtig mange ting.

Foreningen fyldte 65 år, hvilket vi i forbindelse med årets generalforsamling hos Icopal valgte at fejre med en stor fest på Nationalmuseet i København lørdag den 5. november.

Det var en rigtig dejlig aften, og vi fra FUT er stolte over den store opbakning, vi fik fra FUT-medlemmer og Erhvervsklubmedlemmer. Det var dejligt at se rigtig mange af jer og hvis du ikke har set billederne endnu, så ligger de på vores Facebook side.

Nyt logo og layout på FUT-bladet

Vi har valgt at give foreningen et ganske kraftigt løft, nyt logo, nye farver, alt dette gennemføres hele vejen rundt i FUT, på hjemmesiden, Facebook, LinkedIn og FUT-bladet.

Når det første FUT-blad bliver udgivet i 2017, vil det være i en helt ny indpakning, nyt layout og med de nye farver og logo. Vi satser stærkt på, at indholdet også bliver højnet, vi vil satse mere på historier fra hverdagen og ikke mindst vil vi fortsætte vores portrætserie ”Fra frø til hylde”.

Tak til FUT Erhvervsklub

Der skal også lyde en stor tak til medlemmer af FUT Erhvervsklub, da I med jeres medlemskab er en del af hele branchens netværksplatform. Vi vil fortsat i FUT sørge for, at jeres virksomheder bliver eksponeret over for ca. 900 medlemmer og branchefolk.

I FUT satser vi på at skabe synergieffekter i vores samarbejde, og derfor vil vi fortsætte med events for vores medlemmer i samarbejde med branchens leverandører. På den måde sikrer vi en høj faglig viden om produkter og løsninger, således at vi bedre kan sælge dem, når vi står ude i trælasterne og i byggecentrene.

Husk at I på fut.dk kan tilmelde jer events, se brancherelevante nyheder samt se og oploade jobs i vores jobbank mv.

Vi vil gerne sige tusinde tak til alle værter og deltager ved et af de mange FUT arrangementer gennem året.

Bestyrelsen ønsker jer alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

De bedste julehilsner

Jim Linderod Christiansen, FUT-Formand

Nyhedsarkiv
Scroll to Top