Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Indlæg

Årets første fysiske event i kalenderen

Efter lang tid med corona-nedlukninger og restriktioner, er Danmark for alvor åbnet op igen. Erhvervslivet har lidt under ikke at kunne samles, diskutere problemstillinger og løsninger og lære af hinanden. Vi har spurgt vores egne forbindelser og har fået klarhed om, at der mangler et netværk for sådan nogle som os. Derfor er det med stor glæde at vi nu har løftet sløret for en ny og specialiseret netværksgruppe, der skal samle, skabe dialog og knytte langvarige relationer blandt leverandører og tømmerhandler i byggebranchen.

Læs den officielle invitation herunder:

MØD LIGESINDEDE, SKAB RELATIONER OG FÅ NY VIDEN!
Vores vision er at etablere relationer og venskaber, dele og tilegne viden, og diskutere aktuelle problemstillinger. Vi ønsker at skabe et stærkt brancherelateret netværk på kryds og tværs af leverandørerne og tømmerhandlerne i branchen.

Hvor og hvornår:
Københavns Listefabrik på Rosenkæret 18, 2860 Søborg den 3. marts fra kl. 09-11.

Vi tilbyder 4-6 netværksmøder om året ved leverandører og andre institutioner i branchen. Der vil være en fast agenda
med relevante eksterne indlæg, cases, drøftelse af problemstillinger, nyheder, sociale arrangementer, virksomhedspræsentationer og der er naturligvis taletid til alle.

Agenda:
09:00: Velkomst ved FUT
09:30: Rundvisning på fabrikken
10:00: Dagens indlæg: Video Anarchy v/ Peter Rekvad
10:25: Introduktion af næste mødes indlægsholder; Krunika v/René Krogsgaard Rønne
10:30: Networking, kaffe, sandwich og drikkelse
11:00: Tak for i dag.

Tilmelding
Tilmeld dig ved at sende en mail til pra@kundedemo.kreativpartner.dk ell. jha@kundedemo.kreativpartner.dk
Kom med og udvid dit netværk!

MVH Per Rasmussen – Tlf: 20257709 og Jesper Haslund – Tlf: 30805173.

Meld dig til nu!

Nyhedsarkiv
Scroll to Top