Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Indlæg

Generalforsamling – Velkommen hos VELUX A/S lørdag d. 5 november

Tiden er igen inde til, at vi samler så mange folk som muligt til vores årlige generalforsamling. 

Denne gang er det VELUX A/S, der åbner dørene og byder jer alle velkommen til generalforsamlingen 2022 i deres flotte og traditionsrige rammer i Hørsholm lidt nord for København. Udover en rundvisning på virksomheden, vil VELUX også have en kort præsentation af virksomheden på dagens program.

Generalforsamlingen byder som altid på både netværk, gensyn med kolleger samt et højt fagligt og socialt niveau.

Årets gæstetaler

Traditionen tro vil der være en gæstetaler. I år er den psykologisk entertainer, Niels Krøjgaard. Han kommer med et uforglemmeligt show, hvor han vil udfordre dig intellektuelt, få dig til at glemme tid og sted samt skabe åndeløs spænding…

Uddeling af årets priser

Vi skal også have præsenteret de nominerede i årets fagprøvepriser i både Handel, Trælast og Værktøj, samt Detail og Byggemarked og efterfølgende have hædret de tre vinderne fra hver gruppe.

Husk vi skal også hædrer de virksomheder med en læreplads, der udmærker sig ved at blive indstillet til Lærepladsprisen 2022 af en elev fra virksomheden. Der er nogle kriterier, der skal opfyldes, men ellers taler indstillingerne deres eget sprog. Spændende at se, hvilken tømmerhandel eller byggemarked der løber med titlen ‘Danmarks bedste læreplads’. Helt frem til d. 21. oktober kan du nå at indstille en virksomhed til Lærepladsprisen – læs mere her

 

Til sidst slutter vi af med plantning af blodbøgen, og vi råber et hurra for VELUX, vores branche og FUT.

Hele bestyrelsen ser frem til at møde jer alle og håber, I fylder bilerne med glade branchefolk fra nær og fjern.

Vel Mødt!

 

PROGRAM:

Kl. 10.00-10.45 Registrering og morgenmad
Kl. 10.45-12.00 Indlæg fra VELUX A/S
Kl. 12.00-12.30 Generalforsamling
Kl. 12.30-13.30 Frokost
Kl. 13.30-14.00 Præsentation af de nominerede til årets fagprøvepris; Handel, Trælast og Værktøj
Kl. 14.00-15.00 Show med entertaineren Niels Krøjgaard. Tankestyring – Manipulation og Kommunikation
Kl. 15.00-15.30 Præsentation af de nominerede til årets fagprøvepris; Detail og Byggemarked
Kl. 15.30-16.00 Kaffe
Kl. 16.00-16.15 Uddeling af lærepladsprisen
Kl. 16.15-17.00 Uddeling af fagprøvepriser, fotografering m.m.
Kl. 17.00-17.15 Afslutning og plantning af bøgetræet

Forbehold for ændringer

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent
2. Formandsberetning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab
4. Fremlæggelse af budget
5. Indkommende forslag
6. Valg af bestyrelsen
7. Valg af suppleant
8. Valg af revisorer
9. Eventuelt

Indkommende forslag skal være formanden i hænde senest d. 21. oktober 2022 på mail blo@kundedemo.kreativpartner.dk.

Tid, sted, tilmelding:

  • Dato: Lørdag den 5. november 2022
  • Sted: VELUX A/S, Ådalsvej 99, 2970 Hørsholm
  • Tid: kl. 10.00-17.15
  • Tilmelding: senest d. 20. oktober på fut@kundedemo.kreativpartner.dk

 

Om Niels Krøjgaard:

Glæd dig til at blive udfordret intellektuelt og oplev åndeløs spænding.

Du kan kalde Niels Krøjgaard en moderne Sherlock Holmes. Han lægger mærke til signaler i dit kropssprog, du ikke var klar over, du udsendte.

Han tolker signalerne og ved præcis, hvilke tanker i dit sind, som har frembragt dem. Lyver du – så bliver du afsløret. Han kan tale til din underbevidsthed og styre dine tanker og handlinger. Du tror, du agerer selvstændigt. Men du er styret af ham.

Forestil dig en tryllekunstner uden rekvisitter. Ingen kort, mønter eller mystiske kasser. Illusionen foregår i sindet og er derfor meget stærkere. Ved hjælp af psykologiske teknikker kan Niels Krøjgaard fortælle, hvad publikum tænker og afsløre, om de lyver eller taler sandt. Med hans intuition og psykologiske indsigt kan han forudse, hvordan bestemte personer vil reagere i en given
situation. Og med hans evner indenfor suggestion kan han styre folks handlinger. Det virker uforklarligt. Nærmest overnaturligt. Men alt bygger på psykologi og menneskekundskab.

I de forkerte hænder er Niels Krøjgaards teknikker skræmmende manipulative. Men han bruger teknikkerne som underholdning og til at give publikum en oplevelse af hjernens uanede muligheder. Tilsat humor bliver showet en utrolig underholdende oplevelse.

Showet er både fascinerende, tankevækkende og underholdende på én gang. En blanding af trylleri, suggestion, psykologi og ikke mindst – showmanship – gør oplevelsen uforglemmelig

 

Nyhedsarkiv
Scroll to Top