Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Indlæg

De nominerede til årets fagprøvepriser er…

I år er det 20. gang, at FUT uddeler fagprøveprisen til de bedste detail- og handelselever fra vores branche. Det er kæmpe stort for FUT, at vi kan hylde vores skarpe elever i branchen og prisbelønne deres gode arbejde med denne pris.

Eleverne vil præsentere deres fagprøver på FUT Generalforsamling lørdag den 7. november kl. 14 med Metabo som vært. Forsamlingsforbuddet forhindre os desværre i at samles alle sammen, så alle eleverne har lavet en kort præsentation på video, som bliver vist i stedet for de normale live præsentationer.

Vi opfordrer alle til at tilmelde sig FUT Generalforsamlingen og se elevernes løsninger på deres opgaver. Der bliver også et spændende indslag om Metabo, vi skal uddelle prisen for bedst læreplads og så afvikles selve generalforsamlingen.

Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til fut@kundedemo.kreativpartner.dk

Fagskolerne indstiller

Det er de to fagskoler, Handelsfagskolen Odder og Business College Syd, der hver indstiller seks elever. Tre fra trælast og tre fra byggemarked. Lærerne fra de to fagskoler indstiller eleverne på baggrund af deres fagprøver, eksamen samt deres engagement under deres skoleforløb.

Herefter vurderer fagprøvekomiteen opgaverne og sammen finder frem til nummer 1, 2 og 3 i hver af de to kategorier Trælast og Byggemarked.

De nominerede elever skal være medlem af FUT i deres elevperiode og deltage på FUT Generalforsamling for at kunne modtage en fagprøvepris.

Ud over æren medfølger der også et diplom og en pengepræmie på henholdsvis kr. 10.000 (1. plads), kr. 7.500 (2. plads) og kr. 5.000 (3. plads).

 

Nomineret til fagprøvepriserne 2020 er…

Fra Business College Syd, Mommark:

Kategorien Trælast

 

Caroline Pasch

Davidsen Odense

Emne: NORD – Fremtidens bæredygtige terrasse og facade

 

Ida Terkelsen Vangsgaard

Bygma Hjørring

Emne: Salgsoptimering i træ-lasthallen

 

Steffen Landmark

Bygma Esbjerg

Emne: Kend din kunde

 

Kategorien Byggemarked

 

Lærke Elva Christensen

Johannes Fog Vordingborg

Emne: Effektuering af Tøjafdelingen – Med henblik på Mascot og Mascot Smartstore

 

Emilia Mølgaard Lindberg

Bygma Viby J

Emne: Introduktion af nyt produkt på SoMe

 

Frederik Alexander Engel

Bygma Kolding

Emne: Online tøjshop

 

Fra Handelsfagskolen Odder:

Kategorien Trælast

 

Kamilla Meinertz Larsen

STARK Aarhus Havn

’Forøgelse af omsætningen hos murerne’

 

Laura Amalie Ejlerskov Poulsen

XL-BYG Knud Larsen Bygge-center

’Maksimal isolering på minimal plads’

 

Simon Asmussen Frees

STARK Skanderborg

’Markedsføring hos selvbyg kunder’

 

Kategorien Byggemarked

 

Magnus Krag Bonderup

XL-BYG Tømmergården Fjerrits-lev

’Et grønnere valg – Robotplæneklippere’

 

Kirstine Pode Vestergaard

Stark Odense

’Fokus på arbejdsmiljø’ – Støvsugere og personlige værnemidler

 

Gustav L. S. Paustian

Davidsen Høruphav

’Byt til nyt’ – arbejdsbukser til genanvendelse

Læs mere om FUT Generalforsamling 2020 her….

Nyhedsarkiv
Scroll to Top