Kom med til netværksmøde og spændende fabriksbesøg d. 24. maj!
Med FUT Erhvervsnetværk vil vi skabe dialog, etablere kontakter og venskaber, dele og tilegne viden, diskutere aktuelle problemstillinger. Kort sagt, ønsker vi at skabe et stærkt brancherelateret netværk på kryds og tværs af leverandørerne og tømmerhandlerne i byggebranchen.
HUSK – alle trælast -og butiksfolk er velkommen i erhvervsnetværket, også selvom du ikke er medlem af FUT.
Vi glæder os til at se dig!
Hvor og hvornår:
Næste netværksmøde afholdes onsdag d. 24. maj kl. 09.30–11.30 (Netværksmøde) og 12.00–14.00 (Fabriksbesøg) hos Troldtekt A/S, Østergade 37-41, Troldhede, 6920 Videbæk
Troldtekt A/S skaber med kombinationen af træ og cement unikke lydabsorberende materialer, der sikrer god akustik i arkitekturen med fokus på et bæredygtigt indeklima.
I dag er Troldtekt en verdensomspændende virksomhed med en af verdens største produktioner af træbeton. Produktionen er topmoderne og helt i front med teknologien, dvs. produktionen er stort set uberørt af menneskehånd. Se selv hvordan det foregår, når der er fabriksbesøg efter netværksmødet.
Dagens program:
Kl. 09.30: Velkomst ved FUT, Per Rasmussen og Bo Pedersen, Projektkonsulent Forhandlere/Entreprenører Jylland Syd/Fyn hos Troldtekt A/S
Kl. 9.40: Dagens indlæg ved Michael Stisen, Regionschef og Torben Rønnov Jensen, Salgskonsulent, fra Marius Pedersen A/S – ’Hold nu op med at kalde det affald – det blir´ hvad vi tænker’
Kl. 10.10: Indlæg fra Christian Lundsgaard, Ekspert i bæredygtighed og cirkulær økonomi hos Troldtekt – ’Bæredygtighed set fra en producents side’
Kl. 10.40: Networking og lidt lækkert til ganen – sandwich, drikkelse mm.
Kl. 11.30: Tak for i dag – netværksmødet afsluttes
Kl. 12.00: Fabriksbesøget begynder
Du kan tilmelde dig hele dagen, det vil sige både netværksmøde og fabriksbesøg eller bare en af dele – det er helt op til dig. Fabriksbesøget forventes at slutte ca. kl. 14.00.
Om dagens foredrag ‘Hold nu op med at kalde det affald – det blir´ hvad vi tænker’
Dagens foredragsholdere, Michael Stisen og Torben Rønnov Jensen fra Marius Pedersen A/S vil begynde med en (ultra) kort intro til Marius Pedersen. Derefter vil de tale om bæredygtighed, der jo er på alles læber. Hvordan får vi vendt vores mindset, så vi ikke tænker affald, men ressourcer? Michael og Torben vil undervejs komme med gode eksempler og b.la. tale om mulighederne og udfordringerne. Og hvad er Trælasternes bidrag?
Bagefter kommer der endnu et kort fagligt indlæg fra Christian Lundsgaard fra Troldtekt. Han vil komme ind på nogenlunde de samme emner – bare set fra en producents side. Det er allerede noget Troldtekt arbejder med – bl.a. i form af take back-ordninger m.m.
På sidste netværksmøde hos RIAS A/S holdt Bæredygtighedschef Hannah M. Brejnholt fra XL-BYG et indlæg om ‘hvorfor‘ bæredygtighed så vigtigt. Denne gang beskæftiger vi os så med ‘hvordan‘, vi så gør det i praksis.
Undervejs vil der som altid være tid til spørgsmål og dialog om det højaktuelle tema.
Tilmeld dig Netværksmødet og/eller fabriksbesøget
Vil du med? – så kontakt Per Rasmussen, pra@fut.dk eller mobil: 20257709
Hvad er FUT Erhvervsnetværk?
Mange leverandører og tømmerhandlere har givet udtryk for at vores byggebranche mangler et erhvervsnetværk. Vi tilbyder derfor 4 – 6 netværksmøder om året der afholdes hos leverandører og andre institutioner i branchen.
Der vil være en fast agenda med relevante eksterne indlæg, cases, drøftelser af problemstillinger, nyheder, sociale arrangementer, virksomhedspræsentationer og der er naturligvis taletid til alle. Du kan på netværksmøderne møde ligesindede, skab relationer og få ny viden.
Nye relationer og styrket samarbejde – og du er inviteret!