Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Trælastsælger til Davidsen, Odense

  • Fuldtid
  • Odense

Hos Davidsen arbejder vi målrettet for at være den mest betroede partner for dem, der bygger Danmark.  Det kræver faglig indsigt, stærke relationer og en salgsindsats, der rækker ud over disken.

Vi har travlt og søger derfor en ny trælastsælger, som kan understøtte salget i vores projekt-afdeling – primært i en back-office funktion.

Er du serviceminded, løsningsorienteret og kan give topprofessionelle kundeoplevelser? Så er du måske vores nye kollega.

Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor ”Vi løser det” er mere end et motto. Det vores mindset. Og du kommer til at høre dine kollegaer sige det igen og igen.  Til vores kunder og til hinanden. ”Vi løser det” er vores løfte til vores kunder om at stå ved deres side i byggeriet fra start til slut. Og det er vores løfte til hinanden. I Davidsen løfter vi i flok og tager fælles ansvar. Vi løser det – sammen!

Om jobbet og dig

Du bliver en del af et team på 28 engagerede medarbejdere, hvor I arbejder tæt sammen og i fællesskab er med til at sikre, at kunderne oplever Davidsen som en professionel, pålidelig og løsningsorienteret samarbejdspartner.

Din primære opgave vil være at understøtte salget til vores projekt-kunder. Du giver og følger op på tilbud og aftaler for at sikre at relationerne fastholdes og udvikles. Kontakten foregår primært på mail og telefon.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet indenfor- og har erfaring med salg og ved hvad god kunderådgivning og service er
  • Har kendskab til branchen. Erfaring fra branchen er en fordel, men ikke et krav. Stillingen kan være din vej ind i branchen.
  • Motiveres af at skabe og udvikle kunderelationer
  • Er udadvendt, tillidsvækkende og god til at opbygge langvarige samarbejder
  • Arbejder struktureret med tilbud, opfølgning og kundekontakt
  • Er en holdspiller, der bidrager aktivt til fællesskabet og tager ansvar for resultaterne

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig en attraktiv arbejdsplads med klare ambitioner og et stærkt kollegialt sammenhold. Du får et job med frihed under ansvar og bliver du en del af et erfarent og engageret team, hvor faglighed, sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer og erfaring, samt gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning

Kan du se dig selv som vores nye trælastsælger og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Regionsdirektør, Martin Domaille.

Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag.

Ansøg

Scroll to Top