Er du interesseret i en lederstilling, der tilbyder personlig og professionel vækst? Ønsker du at indgå i et solidt netværk sammen med 8 lederkollegaer? Hos STARK Nuuk søger vi en Afdelingsdirektør, der vil være med til at skabe resultater og forme både sin egen og STARKs fremtid.
Din rolle som Afdelingsdirektør i STARK Nuuk
Du bliver den øverste leder for STARK Nuuk, med ansvaret for 13 medarbejdere og med direkte reference til Regionsdirektøren. Som STARK Nuuk’s nye Afdelingsdirektør vil du få ansvaret for salg, drift, udvikling og forretningens resultater – alt sammen i overensstemmelse med STARKs mål, strategier og koncepter. Det betyder at du:
- Er ambassadør for STARK i lokalområdet, hvor du bruger jobbets brede, ledelsesmæssige beføjelser til at udvikle forretningen sammen med kunderne, medarbejderne og STARK
- Anvender din ledelseserfaring og forretningsforståelse i dit arbejde som ansvarlig for ledere og medarbejdere, optimering af salg og omkostningsstyring, opfølgning på og implementering af strategiske initiativer samt deltagelse i den daglige drift.
- Planlægger, bestyrer og følger op på salgsfremmende indsatser i samarbejde med den lokale ledergruppe.
- Er en synlig og nærværende leder for både ledere og medarbejdere og sikrer trivsel og effektivitet i hverdagen. Arbejder med budgetstyring og opfølgning på KPI’er, herunder analyserer forretningsdata for at identificere vækstmuligheder og sikre lønsom vækst.
- Skaber salg til egne kunder samt opbygger og vedligeholder et salgsnetværk og relationer til leverandører, kunder og interessenter.
Vores nye Afdelingsdirektør i STARK Nuuk
Du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.
For at trives i rollen er det vigtigt, at du tager ejerskab over dine opgaver, indgår i den daglige drift og lægger vægt på det gode samarbejde. Du arbejder målorienteret, evner at kommunikere effektivt og udviser synlig ledelse. Du sikrer opfølgning på aftalte initiativer og skaber struktur og overblik.
Den rette kandidat har flere års erfaring med personaleledelse, B2B og B2C salg eller salgsledelse og har en solid forretningsforståelse. Kendskab til branchen, vil også være en fordel men det er ikke en nødvendighed for at kunne lykkes i stillingen. Det vigtigste er dit kendskab til og erfaring med personale- og salgsledelse samt din interesse og motivation for at gøre en forskel som en del af STARK holdet.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi sørge for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden og kendskab til forretningen, der skal til for at du kan opnå gode resultater i rollen.
En del af STARK-holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hver enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Afdelingsdirektør i STARK Nuuk. Udover gode arbejdsforhold tilbyder vi personalepolitikker og vilkår, der tilgodeser dig som medarbejder i tråd med STARKs værdi om ordentlighed. Der er mulighed for personalebolig efter gældende regler.
Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Direktør i STARK Nuuk, samt dit CV via linket senest den 4. september 2026. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt eller senest d. 1. november 2026. Har du spørgsmål til jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK Nuuk som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Lars Frandsen på telefon 00299 589746 eller mail lfr.nuuk@stark.gl.
Vi ser frem til at få din ansøgning.