Vi søger en engageret og energisk sælger til vores store håndværkerbutik hvor salg af byggevareartikler (isenkram) er en stor del af dagligdagen. Hvis du også har kompetencer inden for maling, farve/trends og tilbehørsprodukter er det en fordel. Som vores nye kollega skal du trives med masser af kundekontakt og motiveres af at rådgive og vejlede kunder til at finde den rigtige løsning.
I vores team er der højt til loftet, både fagligt og menneskeligt. Vi tror på, at udvikling sker bedst, når du får ansvar, tillid og plads til at bringe dine idéer i spil. Derfor tilbyder vi gode udviklingsmuligheder, både i din daglige rolle og gennem interne kurser og netværk.
Hos Davidsen får du frihed til at tage ansvar, jagte resultater og udvikle dig i et team, hvor “Vi løser det” er mere end et motto – det er vores mindset. Det er et løfte til vores kunder om, at vi står ved deres side i byggeriet fra start til slut. Og det er et løfte til hinanden. I Davidsen løfter vi i flok og tager fælles ansvar. Vi bakker hinanden op, samarbejder på tværs og deler erfaringer, idéer og kræfter.
Vi løser det – sammen.
Dine primære ansvarsområder bliver:
- Rådgivning og servicering af forretningens mange kunder
- Generalist inden for salg af byggevareprodukter såsom værktøj, værktøjsmaskiner, befæstelse, fugemateriale, arbejdstøj, værnemidler mm
- Gerne erfaring med salg af maling og tilbehørsprodukter samt rådgivning af farver, design og trends
- Udvikling af produktkategorierne i egne områder
- Skabe mersalg gennem inspirerende vareudstillinger
- Disponering af sortimentet, herunder udvikling af dette
- Klargøring af afdelingen til kampagner
- Trimning, vareopfyldning og cyklisk optælling
- Tæt samarbejde med kollegaer mhp. at skabe en optimal købsoplevelse for kunderne
Din profil:
For at få succes i stillingen, er det afgørende, at du har erfaring med salg og kundebetjening, gerne fra tidligere stillinger i byggevarebranchen, alternativt fra en anden del af detailbranchen.
Som person er du team-orienteret, imødekommende, serviceminded og har lyst til at tale med kunder for at afdække deres behov, og du motiveres af at give kunderne en god købsoplevelse, så de kommer igen. Du agerer proaktivt, er opsøgende og går selvstændigt til opgaverne, ligesom du samtidigt har veludviklede samarbejdsevner og en god ordenssans.
Du er faglært salgsassistent, gerne fra et byggecenter, alternativt har du branchekendskab. Du kan endvidere arbejde med IT på brugerniveau og har måske erfaring i Aspect4.
Vi tilbyder:
- Fuldtidsstilling hvor der arbejdes hver 3. lørdag. Forretningen har lukket på Søn/helligdage
- Du bliver en del af et velfungerende team, hvis passion er tilfredse kunder
- En meget alsidig hverdag, hvor du får mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver og derigennem sætter dit personlige aftryk på din afdelings udvikling
- Mulighed for at deltage i relevant videreuddannelse og produktkurser, så din faglighed og kompetencer løbende udvikles
- Løn og ansættelsesvilkår, der afspejler dine kvalifikationer og erfaring. Mulighed for at købe de produkter, vi forhandler, på favorable vilkår
Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Dion Madsen på mail: dion.madsen@davidsen.dk / tlf: 4813 5835
Bemærk. Ansøgninger modtages kun via rekrutteringsportalen. Vi indkalder løbende til samtaler og stillingsopslaget lukkes, når vi har fundet den rette kandidat.