Hos Davidsen i Brovst søger vi en sælger, der har lyst til en alsidig hverdag med både kunder, salg og byggematerialer. Du kommer til at have tæt kontakt med både professionelle og private kunder – både i butikken og på lageret.
Vi er en mindre trælasthandel, og derfor hjælper vi hinanden med de mange forskellige opgaver, så hverdagen fungerer optimalt. Hos os får du frihed til at tage ansvar, sælge varer og udvikle dig i et team, hvor “vi løser det” er mere end et motto. I Davidsen løfter vi i flok og tager fælles ansvar. Vi løser det – sammen! Vi bakker hinanden op og samarbejder på tværs.
Om jobbet
Som sælger bliver du en vigtig del af den daglige drift i forretningen. Du kommer blandt andet til at ekspedere og vejlede kunder i butikken, hjælpe kunder med at finde de rigtige produkter og byggematerialer i butikken og på lageret og sørge for, at de får en god og professionel oplevelse hos os.
Dine opgaver vil tage udgangspunkt i:
- Salg og ekspedition både i butikken og på lageret
- Rådgivning og hjælp til kunder i butikken og på lageret
- Varemodtagelse og håndtering af indkomne varer
- Opfølgning på varer, der er bestilt hjem til kunder
- Tilbud og kundekontakt
- Salg og opfølgning på eksisterende kunder
- Andre praktiske og kundevendte opgaver, der naturligt følger med hverdagen i en mindre trælasthandel
Dine ansvarsområder og opgaver kan tilpasses dine kompetencer og din erfaring.
Vi forestiller os, at du:
- Har kendskab til byggebranchen, trælast eller byggematerialer
- Kan lide at tale med kunder og hjælpe dem med at finde den rigtige løsning
- Er serviceminded, imødekommende og har et godt købmandskab
- Trives med en alsidig hverdag, hvor opgaverne kan variere
- Kan arbejde selvstændigt, men også bidrager til fællesskabet
- Har lyst til at lære nyt og tage ansvar for dine opgaver
Du behøver ikke at kunne det hele fra start. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af en mindre forretning, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaverne sammen.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer og erfaring, samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgning
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Så er du meget velkommen til at kontakte salgschef Kristian Winther på tlf. 22209427.