Er du klar til at tage dine første skridt mod en karriere inden for indkøb? Vi søger to engagerede og detaljeorienterede praktikanter, én til vores indkøbsafdeling i DIY og én til BYG. I DIY arbejder vi med kategorier inden for beklædning, bolig, have, værktøj og øvrige gør-det-selv-produkter. I BYG arbejder vi med kategorier inden for trælast, døre, vinduer, tag, isolering og andre byggematerialer til professionelle håndværkere og byggeprojekter.
Hos os får du indsigt i en række spændende og udfordrende opgaver, hvor du kommer tæt på indkøbsprocesserne og arbejder med værdikæden fra leverandør til forretning. Samtidig opbygger du værdifuld hands-on erfaring, der giver dig et stærkt fundament for din fremtidige karriere.
Dine arbejdsopgaver
- Vedligeholdelse af sortiment, priser og webshop
- Kampagnestyring og mønstring af varer til kampagner
- Korrekturhåndtering i forbindelse med kampagner
- Udarbejdelse af prisanalyser
- Benchmark
- Leverandørsamarbejde
- Diverse ad hoc-opgaver
Din profil
Vi søger dig, der er studerende på en relevant uddannelse inden for handel, logistik eller lignende. Du kommunikerer tydeligt og professionelt på dansk, både mundtligt og skriftligt, og har erfaring med Microsoft Office-pakken. Vi lægger særlig vægt på, at du arbejder struktureret, selvstændigt og har et skarpt øje for detaljerne. Er du nysgerrig, lærevillig og klar på nye udfordringer, er du den, vi leder efter.
Vi tilbyder
- En lærerig og udfordrende praktikperiode
- Et tæt samarbejde med erfarne indkøbere
- En chance for at bringe dine idéer til bordet og gøre en forskel
- Et positivt og støttende arbejdsmiljø
- En mentorordning med en kollega, der hjælper dig godt i gang og giver løbende sparring gennem praktikforløbet
- Et praktikantfællesskab med faglig videndeling og sociale aktiviteter
- Fleksibilitet i forhold til studie og opgaver
Praktiske informationer
📍 Arbejdssted: XL-BYG Kædekontor, Holmstupgårdvej 20, 8220 Brabrand
📅 Opstart: 1. februar 2027
⏰ Varighed: Aftales nærmere
💰 Praktikken er ulønnet, men vi giver frokost under hele perioden
📝 Vi indkalder løbende til samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette praktikant.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores indkøbskoordinator Maja fra DIY på mtl@xl-byg.dk eller vores nuværende praktikant Ali fra BYG på aal@xl-byg.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!