Leder du efter et spændende job, hvor du i høj grad skal arbejde med salg og service til forretningens kunder? Evner du at lytte til kunderne og finde de bedste løsninger til dem? Hos STARK Holbæk søger vi en engageret Materieludlejer, der vil være med til at forme både sin egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer.
Din rolle som Materieludlejer i STARK
Du bliver en del af Udlejningen i STARK Holbæk, hvor vi er dedikerede medarbejdere, som målrettet arbejder med udlejning af maskiner og værktøj til særligt vores professionelle kunder. Som STARKs nye Materieludlejer vil du få en vigtig rolle i at skabe vækst og have indflydelse på udviklingen inden for udlejning i samarbejde med resten af teamet. Det betyder at du:
- Tager dig af kundeekspedition, hvor du både rådgiver, servicerer og skaber de rette salg til forretningens kunder.
- Løser opgaver inden for tilbudsberegning, fakturering og udøver opsøgende salg, hvortil du sørger for opfølgning og eftersalgsaktiviteter.
- Håndterer ordrer, herunder klargøring og udlevering.
- Bidrager med inputs til, hvordan vi kan udvikle materieludlejningen for vores kunder.
- Klargør og vedligeholder mindre udlejningsprodukter.
- Deltager i lokale og regionale kampagner.
Vores nye Materieludlejer
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.
For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er god til salg, og du evner at imødekomme forskellige kundetyper og forstå deres behov. Du er nytænkende, løsningsorienteret og ser muligheder og alternativer, hvortil du kommer med inputs til, hvordan vi kan udvikle og forbedre os.
Vi ser gerne, at du har kendskab til VA- og kloakområdet, enten gennem salg, udlejning eller praktisk erfaring fra branchen. Har du tidligere arbejdet med kloakopgaver eller entreprenørarbejde, vil det være en fordel, da du skal kunne rådgive vores kunder om de rette løsninger til deres projekter.
Derudover er truckcertifikat en klar fordel, da jobbet også indebærer håndtering og klargøring af maskiner og materiel i det daglige arbejde.
Selvom kendskab til branchen og vores produkter er nyttigt, er det ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med salg og udlejning til forretningens professionelle kunder som en del af STARK holdet.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi sørge for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden og kendskab til forretningen, der skal til for at du kan opnå gode resultater i rollen.
En del af STARK holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Materieludlejer. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst har vi personalepolitikker, der tilgodeser medarbejderen i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Materieludlejer i STARK Holbæk, samt dit CV via linket senest den 7. oktober 2026. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer.
Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK Holbæk som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Teamleder Klaus Teddy Andersen på telefon +45 28 34 19 69.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.