Der er godt gang i forretningen, og derfor søger vi ekstra bemanding på vores lager. Har du truckcertifikat og den rette indstilling til at tage ansvar og bidrage positivt til fællesskabet, så er det måske dig vi søger!
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor ”Vi løser det” er mere end et motto. Det vores mindset. Og du kommer til at høre dine kollegaer sige det igen og igen. ”Vi løser det” er vores løfte til vores kunder om at stå ved deres side i byggeriet fra start til slut. Og det er vores løfte til hinanden. I Davidsen løfter vi i flok og tager fælles. Vi løser det – sammen!
Om jobbet og dig
Jobbet kræver, at du trives med travlhed, personligt ansvar og at du har et veludviklet øje for god service. Du indgår på vores daghold i Logistikafdelingen i Kærup med 47 dygtige og engagerede kolleger, som hver dag sørger for, at vores kunder modtager deres varer i rette tid. Vores faglighed er høj og vi ser sparring og udvikling af os selv og hinanden som en naturlig del af vores hverdag.
Din primære opgave er at plukke og pakke ordrer til vores kunder, og det er derfor vigtigt, at du er en dygtig og rutineret truckfører med sans for at arbejde struktureret og effektivt.
Du trives med et job, hvor orden og systemer fylder meget – og du sætter en ære i at have en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, så du er med til at sikre en korrekt pakning af ordrerne – også når det går stærkt.
Du har truckcertifikat og gyldigt kørekort, er pligtopfyldende og mødestabil. Har du erfaring med at arbejde på et lager samt kendskab til vores branche er det et stort plus. Som person er du kendt for dit gode humør og som den gode kollega, der aldrig går ad vejen for at give en hånd med, når der er behov for det.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med arbejdstid i dagtimerne fra kl. 09.00–17.00.
Interesseret?
Kan du se dig selv som en del af vores team i logistikken i Ringsted og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Logistikchef, Jan Plambech Kristensen – jan.kristensen@davidsen.dk
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat – så send din ansøgning allerede i dag.