Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Lagerekspedient til Davidsen i Rødekro

  • Fuldtid
  • Rødekro

Er du en dygtig lagerekspedient, der trives med både kundekontakt og praktisk lagerarbejde? Og motiveres du af at hjælpe kunderne godt videre, samtidig med at du sikrer, at lageret fungerer effektivt? Så er det måske dig, vi søger som lagerekspedient til vores trælast i Rødekro.

Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor ”Vi løser det” er mere end et motto. Det er vores mindset.  Og du kommer til at høre dine kollegaer sige det igen og igen. ”Vi løser det” er vores løfte til vores kunder om at stå ved deres side i byggeriet fra start til slut. Og det er vores løfte til hinanden. I Davidsen løfter vi i flok og tager fælles. Vi løser det – sammen!

Om jobbet og dig

Som lagerekspedient  får en central rolle i den daglige drift, hvor du fylder varer på plads,, sikrer at lageret fungerer effektivt i hverdagen og hjælper kunderne i trælasten.

Du får en afvekslende hverdag med højt tempo, personligt ansvar og tæt kontakt til både kollegaer og kunder. Det er derfor vigtigt, at du tager ansvar, er imødekommende og har sans for at yde god service.

Du trives med et job, hvor struktur, overblik og systemer fylder meget, og du sætter en ære i at have en ordentlig og effektiv tilgang til dine arbejdsopgaver. Du må gerne have erfaring fra vores branche, men ellers skal vi nok lære dig om vores produkter.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen og der vil være lørdagsarbejde 1 – 2 gange i måneden.

Du har truckcertifikat og gyldigt kørekort, er pligtopfyldende og mødestabil. Derudover har du flair for IT og er vant til at anvende IT som arbejdsredskab.

Som person er du kendt for dit gode humør og som den gode kollega, der aldrig går ad vejen for at give en hånd med, når der er behov for det.

Vi tilbyder

  • Et dynamisk og velfungerende team
  • Et positivt og travlt miljø med højt fagligt niveau
  • Konkurrencedygtig løn, pensionsordning og sundhedsforsikring

Interesseret?
Kan du se dig selv som en del af vores team på lageret i Rødekro og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Trælastdirektør Dennis Andreasen.

Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag.

Ansøg

Scroll to Top