Der er godt gang i forretningen og derfor søger vi ekstra bemanding på vores lager. Vi søger en ekstra lagerekspedient, som trives med at kombinere servicering af kunder med en aktiv hverdag med praktiske opgaver på lager.
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor ”Vi løser det” er mere end et motto. Det vores mindset. Og du kommer til at høre dine kollegaer sige det igen og igen. ”Vi løser det” er vores løfte til vores kunder om at stå ved deres side i byggeriet fra start til slut. Og det er vores løfte til hinanden. I Davidsen løfter vi i flok og tager fælles. Vi løser det – sammen!
Om jobbet og dig
Jobbet kræver, at du trives med travlhed, personligt ansvar og at du har et veludviklet øje for god service.
Dine primære opgaver er
- Ekspedition af kunder
- Varemodtagelse
- Kvalitetskontrol
- Udlevering af varer
- Opfyldning og vedligeholdelse af lager
- Pluk- og pak af ordrer
Du trives med et job, hvor orden og systemer fylder meget – og du sætter en ære i at have en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver.
Du er en dygtig og rutineret truckfører med sans for at arbejde sikkert og effektivt. Du elsker at tale med mennesker og sætter service for vores kunder i højsædet.
Du må gerne have erfaring fra vores branche, men ellers skal vi nok lære dig om vores produkter.
Du har truckcertifikat og gyldigt kørekort, er pligtopfyldende og mødestabil. Derudover har du flair for IT og er vant til at anvende IT som arbejdsredskab.
Som person er du kendt for dit gode humør og som den gode kollega, der aldrig går ad vejen for at give en hånd med, når der er behov for det.
Vi tilbyder
Hos Davidsen bliver du en del af et team med godt sammenhold og en uformel omgangstone. Vi hjælper hinanden, tager ansvar for opgaverne og arbejder sammen om at skabe gode resultater.
Stillingen er på 37 timer om ugen i tidsrummet kl. 06.30 – 16.30.
Interesseret?
Kan du se dig selv som en del af vores team på lageret i Holstebro og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Lagerchef Jan Vistisen.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag.