Vil du være med til at udvikle salget og styrke relationerne til vores erhvervskunder i Ringsted og omegn?
Hos Davidsen i Ringsted søger vi en sælger, der stortrives med salg, stærke relationer og med at omsætte muligheder til resultater.
Forretningen består af 35 kolleger hvoraf salgsteamet består i alt 20 erfarende medarbejdere – og er i en spændende udviklingsfase hvor vi bl.a. flytter til ny lokalitet og nye lokaler i Benløse om ca. 6 mdr.
Hver dag besøges vi af uttalige kunder og med en stærk logistik i ryggen har du som sælger alle muligheder for at skabe de bedste løsninger for dine kunder.
Hos Davidsen får du frihed til at tage ansvar, jagte resultater og udvikle dig i et team, hvor “Vi løser det” er mere end et motto – det er vores mindset. Det er et løfte til vores kunder om, at vi står ved deres side i byggeriet fra start til slut. Og det er et løfte til hinanden. I Davidsen løfter vi i flok og tager fælles ansvar. Vi bakker hinanden op, samarbejder på tværs og deler erfaringer, idéer og kræfter.
Vi løser det – sammen.
Om jobbet
Du bliver en central del af vores erhvervsteam i Ringsted, hvor tempoet er højt, ambitionerne store og humøret godt. Vi arbejder målrettet på at vinde markedsandele i området og du bliver en vigtig del af den rejse. Som erhvervssælger får du ansvaret for din egen kundeportefølje. Din hverdag vil bestå af både salg til nye erhvervskunder og udvikling af relationerne til dine eksisterende kunder.
Du følger dine kunder hele vejen fra første dialog og behovsafdækning til tilbud, ordre og opfølgning – i tæt samarbejde med dine kolleger i trælasten, butikken og logistikken. Sammen sikrer I, at kunderne får den rigtige løsning – til tiden.
Dine primære opgaver:
- Salg og etablering af nye kunderelationer i området
- Pleje og udvikling af eksisterende erhvervskunder
- Rådgivning om trælast- og byggematerialer samt udarbejdelse af tilbud
- Opfølgning på ordrer og projekter
- Ansvar for at drive salgsprocessen fra første kontakt til afsluttet ordre
- Tæt samarbejde med kolleger i butikken, trælasten og logistikken
- Aktivt bidrag til at udvikle salget og styrke vores markedsposition i Ringsted.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med salg til håndværkere eller andre professionelle kunder – gerne fra byggebranchen eller en trælast. Du motiveres af at skabe resultater gennem stærke relationer og trives i en rolle, hvor du selv tager initiativet. Du er opsøgende af natur, følger dine aftaler til dørs – og arbejder målrettet med både nye og eksisterende kunder.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har branchekendskab til trælast- og byggematerialer
- Har betydelig erfaring med B2B-salg
- Er udadvendt og trives i rollen som kundens faste kontaktperson
- Arbejder struktureret og følger dine opgaver helt til dørs
- Er ambitiøs og resultatorienteret – uden at gå på kompromis med samarbejdet
- Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
Dit humør er smittende, og du tager ansvar – både for dine kunder og for teamet omkring dig.
Hos Davidsen tilbyder vi
Et job i en solid og værdibaseret virksomhed, hvor din indsats gør en reel forskel for både kunder og kolleger. Du bliver en del af en stærk forretning i udvikling, hvor der er plads til ambitioner, ansvar og gode idéer.
Derudover får du:
- En spændende og udviklende hverdag i en ambitiøs forretning
- En central rolle i en afdeling med stort vækstpotentiale
- Et stærkt kollegialt fællesskab i en landsdækkende organisation
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Attraktive personaleforhold, pensionsordning og sundhedssikring
- Personalekonto med mulighed for køb af vores produkter på fordelagtige vilkår
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Lars Bilenberg.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så send gerne din ansøgning allerede i dag.