Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Byggecenterchef til XL-BYG Fog i Værebro – sæt dit præg på forretningen og skab resultater gennem dit team

  • Fuldtid
  • Værebro

Som byggecenterchef i Fog Værebro får du ansvar for den daglige drift af vores byggecenter. Du bliver en del af et team, der sætter en ære i høj faglighed og førsteklasses kundeoplevelser til både vores B2C og B2B kunder. Du vil referere til forretningsdirektøren og samarbejde tæt med denne om byggecentrets mål.

Jobbet

Du bliver ansvarlig for den daglige drift og udvikling af afdelingen. Dette omfatter blandt andet:

  • Ledelse, motivation og udvikling af afdelingens medarbejdere
  • At sikre et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde, hvor medarbejderne trives og bringer hinandens styrker i spil på tværs af faglige kompetencer og funktioner
  • Rådgivning og servicering af vores kunder – både B2C og B2B
  • Ansvar for afdelingens omsætning, budget og indtjening i tæt samarbejde med forretningsdirektøren
  • Markedsføringsmæssige opgaver i samarbejde med marketingafdelingen, herunder opfølgning på centrale kampagner og gennemførelse af lokale tiltag og aktiviteter
  • Sikre at vi altid har en spændende og inspirerende forretning

Fogs værdier, god service, høj faglighed, høj kvalitet og ordentlighed, omsætter du som leder til handlinger, som skal kunne mærkes i hverdagen, uanset om man er kunde, leverandør eller kollega.

Din baggrund

Vi forventer, at du har ledererfaring fra tilsvarende jobfunktion, at du har dit primære fokus på kunder i forretningen, og at du evner at sætte retning og gå forrest i dagligdagen i forhold til salg og ledelse.

Vi forventer også, at du er fagligt og ledelsesmæssigt stærk og ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling – men ikke nødvendigvis fra samme branche.

  • Du har en god kommerciel forståelse og forstår sammenhængen mellem salg, indtjening, omkostninger og lager og kan omsætte tallene til handling.
  • Du har et stærkt kundeblik og forstår kundernes behov, tager ansvar for problemer og hjælper medarbejderne med at levere god service.
  • Du arbejder selvstændigt, systematisk og bevarer overblikket, også når det går stærkt. Du har styr på bemanding, varetilgængelighed, kampagner og daglige rutiner og følger op på aftaler.
  • Du kan prioritere mellem kundernes behov, medarbejdernes opgaver og den daglige drift og gøre det tydeligt for teamet, hvad der er vigtigst her og nu.
  • Du har begge ben på jorden, og er god til at kommunikere med medarbejdere, kunder og leverandører på alle niveauer på en imødekommende og konstruktiv måde.

Vi tilbyder

Hos Fog får du mulighed for at sætte dit præg på byggecentrets daglige drift og udvikle medarbejderne gennem din ledelse. Du får en høj grad af indflydelse på, hvordan du sammen med medarbejderne udvikler byggecentret og omsætter fælles mål til handling.

Du får en spændende og afvekslende hverdag i en succesfuld virksomhed med mulighed for en stor grad af både professionel og personlig udvikling. Du bliver en del af et team med en uformel tone, hvor din faglighed og dit engagement skal være med til at skabe gode oplevelser for kunderne.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensionsordning. Derudover har vi favorable personaleforhold såsom sundhedsforsikring, firmasommerhus, personalekøbsordning, firmaarrangementer samt gode muligheder for videreudvikling og uddannelse.

Har du fået lyst til at blive vores nye kollega og stå i spidsen for Fog Værebros byggecenter?  Send din ansøgning via linket i dette opslag hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende. Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til forretningsdirektør Jesper Schønnemann på 22 87 08 65.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen

Scroll to Top