På lageret hos XL-BYG Thorsø håndterer vi hver dag et stort antal varer, som skal udleveres til vores mange kunder. Derfor søger vi nu en ansvarsbevidst og struktureret lagermedarbejder, der sætter pris på orden, god service og bidrager til et velfungerende team.
Som en vigtig del af vores lager- og logistikteam får du en central rolle i at sikre en effektiv og professionel håndtering af både varer og kundeleverancer. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Venlig og serviceorienteret ekspedition af kunder
- Klargøring og omhyggelig pakning af varer til levering og afhentning
- Pluk og Pak
- Aflæsning og pålæsning af varer fra vognmænd
- Vareopfyldning samt løbende vedligeholdelse og oprydning på lageret – altid med fokus på optimering og korrekt lagerstyring
- Ad hoc-opgaver i det daglige
Vi forestiller os, at du:
- Har omkring 3 års erfaring fra lagerarbejde
- Tager naturligt ansvar for dine opgaver og bidrager til en god arbejdsdag for både dig selv og dine kollegaer
- Har kendskab til detailbranchen og sætter kundeservice højt
- Har truckcertifikat og kørekort
- Taler, læser og skriver dansk
- Stortrives med praktisk lagerarbejde både ude og inde
- Er serviceminded, stabil og møder ind med et positiv livssyn og smittende humør
- Er fleksibel og klar til at give en hånd med, når der er brug for det
- Er indstillet på varierende arbejdstider med én ugentlig fridag
Vi tilbyder vores nye kollega:
En fuldtidsstilling med en afvekslende hverdag i et uformelt og imødekommende team, hvor tonen er god og samarbejde i højsædet.
Derudover tilbyder vi overenskomstfastsat løn og ferie samt sundheds- og sygeforsikring.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Sørensen på telefon
8767 8232 eller Jens Andersen på telefon 8767 8228
Hvis jobbet er noget for dig, glæder vi os meget til at modtage din ansøgning – og forhåbentlig byde dig velkommen som kollega.