Torsdag d. 8. september havde 25 FUT’er valgt at lægge vejen forbi Global Timber i Århus til FUT’s kvartalsmæssige netværksmøde. De fremmødte var pænt repræsenteret blandt ansatte i leverandørleddet, tømmerhandlere, proffcentre og byggemarkeder.
Dagens vært, Global Timber, er en international virksomhed med mere end 40 års erfaring, som leverandør af hårdttræ til byggeri og industri. I Århus har de Nordeuropas største håndttræslager med eksklusive træsorter i højeste kvalitet.
Først bød FUT’s formand, Bo Louring, velkommen til netværksmødet. Herefter gav han ordet til Kenneth Fribæk, der er salgschef i Global Timber. Kenneth tog bl.a. deltagerne med på en rundtur på Global Timbers imponerende lager.
Herefter var det tid til lidt godt at spise, mens der blev netværket på kryds og tværs af kæder, faggrupper og alder.
Selvom snakken gik lystigt, blev det tid til dagens indlæg ved Morten Teglhus, der er svindkonsulent ved Danske Byggecentre. Morten holdt et inspirerende indlæg om hvordan man undgår svind ude hos tømmerhandlerne.
Til slut rundede FUT’s Erhvervsklubansvarlige, Per Rasmussen, dagen af med et tak for deltagelsen og et endnu større tak til Global Timber for det gode værtskab.
Hele dagen blev styret af René Rønne fra KRUNIKA.
Næste netværksmøde:
D. 24. november kl. 9-11 hos Ardex Ardex Skandinavia i Hedensted
Tilmeld dig Netværksmødet
Vil du med? Så kontakt Per eller Jesper fra FUT:
- Per Rasmussen: pra@fut.dk eller tlf.: 20 25 77 09
- Jesper Haslund: jha@fut.dk eller tlf.: 30 80 51 73
HUSK – Alle i branchen er velkommen til vores FUT’s netværksmøder. Er du, som leverandør, ikke medlem af FUT Erhvervsklub, er du velkommen til at deltage på prøve, inden du melder dig ind.
Håbet er, at endnu flere leverandører og tømmerhandlere tilmelder sig næste gang FUT samler branchen, hvor alle forgreninger mødes og udveksler brancheerfaringer, sparrer, præsenterer nye produkter og processer, fortæller om spændende oplevelser, nye gode ideer og viden m.m.
Vel mødt!