Hele 35 dedikerede fagfolk var mødt op hos Troldtekt A/S d. 24. maj for at deltage i FUT’s Erhvervsnetværksmøde med dagens tema “Cirkulær økonomi”.
Byggebranchen er en af de største forbrugere af naturlige ressourcer. Genanvendelse af byggematerialer reducerer behovet for at udvinde og forarbejde nye ressourcer, hvilket sparer både energi, vand og andre ressourcer.
Genanvendelse af byggematerialer er derfor en vigtig del af overgangen til en mere bæredygtig byggebranche. Det bidrager til ressourceeffektivitet, affaldsreduktion, CO2-reduktion og økonomisk bæredygtighed.
Lige præcis derfor have mødet fokus på bæredygtighed, og hvordan man kan genanvende byggeaffald som en ressource.
Mødet startede med et fremragende indlæg af Michael Stisen og Torben Rønnow fra Marius Pedersen A/S med titlen “Hold op med at kalde det affald – det bli’r hvad du tænker”. De fremhævede netop vigtigheden af at genanvende og genbruge gamle og overskuds-materialer i byggebranchen.
Troldtekt’s bæredygtighedsekspert, Christian Lundsgaard, deltog herefter online via en storskærm og holdt et kort indlæg om, hvordan Troldtekt allerede integrerer cirkulær økonomi og bæredygtighed i deres produktion.
Efter indlæggene var der mulighed for at netværke og spise lækre sandwich. Snakken gik lystigt som altid, og der opstod masser af positive diskussioner, mens de gode idéer om emnet fløj rundt i luften.
Til sidst var Troldtekt vært for en spændende fabriksrundvisning i deres topmoderne produktionsfaciliteter.
Stort tak til Troldtekt og Marius Pedersen A/S for en fantastisk dag!
Kommende netværksmøder:
Næste Erhvervsnetværksmøde bliver hos DLH A/S i Horsens d. 21. september kl. 9.00-11.00. Dagsorden kommer snarest, men sæt allerede nu X i kalenderen.
Tilmeld dig netværksmøderne:
Vil du med til næste netværksmøde hos DLH A/S? Så kontakt Per Rasmussen fra FUT:
Mail: pra@fut.dk eller tlf.: 20 25 77 09
HUSK – Alle i branchen er velkommen til vores FUT’s netværksmøder. Er du, som leverandør, ikke medlem af FUT Erhvervsklub, er du velkommen til at deltage på prøve, inden du melder dig ind.
Håber endnu flere leverandører og tømmerhandlere tilmelder sig næste gang FUT samler branchen, hvor alle forgreninger mødes og udveksler brancheerfaringer, sparrer, præsenterer nye produkter og processer, fortæller om spændende oplevelser, nye gode ideer og viden m.m.
Vel mødt til næste møde!
Foto: Per Rasmussen