Vær med på FUT’s generalforsamling lørdag den 4. november, hvor du kan netværke og hører, hvordan at Jens Romundstad – også kendt som Biker Jens – tager socialt ansvar med Fakta. Handelsfagskolen er vært i de smukke omgivelser lige i udkanten af Aarhus.
Det er nogle gange de sjoveste steder, at ting bliver til virkelighed, og det var netop på sidste års studietur, at snakken kom ind på, om ikke Handelsfagskolen i Odder skulle være vært ved årets generalforsamling. Efter vi havde fået snakket mulighederne igennem, blev det til et stort JA til at være vært.
Derfor er det med stor glæde, at vi kan invitere jer til generalforsamling i Aarhus, nærmere betegnet i Skåde Bakker. Her råder Handelsfagskolen over nogle helt unikke lokaler blandt andet et stort flot auditorium, hvor vi skal være samlet det meste af dagen.
Dagen byder naturligvis også på de andre faste traditioner som uddeling af årets fagprøvepriser. Du kan læse, hvem der er nomineret på side 6. fagprøvepriserne uddeles i år for 17. gang.
Årets gæstetaler
Årets gæstetaler er Jens Romundstad, mange af jer vil nok kende ham mest som Biker Jens fra Robinson Ekspeditionen i 1998 og 2002.
Men Jens er meget mere end Biker Jens. Han er topleder som salgsdirektør i Fakta og har markeret sig indenfor salg, ledelse og CSR. Det er netop CSR området (Corporate Social Responsibility), som Jens vil fortælle om i hans indlæg – det med at få personer med handicap og andre udfordringer ind på arbejdsmarked – at tage et socialt ansvar som virksomhed.
Vi er ret sikre på, at det bliver meget spændende at høre om.
Vi glæder os meget til at være sammen med jer denne dag.
Program
Kl. 10.00-10.45 Registrering og morgenmad
Kl. 10.45-12.00 Indlæg fra Handelsfagskolen
Kl. 12.00-12.30 Generalforsamling
Kl. 12.30-13.30 Frokost i Skovrestauranten
Kl. 13.30-14.00 Præsentation af de nominerede til årets fagprøvepris, Handelselever
Kl. 14.00-15.00 Gæstetaler Jens Romundstad
Kl. 15.00-15.30 Præsentation af de nominerede til årets fagprøvepris, Detailelever
Kl. 15.30-16.00 Kaffe
Kl. 16.00-16.45 Uddeling af fagprøvepriser, fotografering m.m.
Kl. 16.45-17.00 Afslutning og plantning af bøgetræet
Forbehold for ændringer
Praktisk information
Dato: lørdag den 4. november 2017
Sted: Skåde Skovvej 2, 8279 Højbjerg
Tid: kl. 10.00 til 17.00
Tilmelding senest 20. oktober 2017 på fut@kundedemo.kreativpartner.dk
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Formandsberetning
- Fremlæggelse af revideret regnskab
- Fremlæggelse af budget
- Indkommende forslag
- Valg af bestyrelsen
- Valg af suppleant
- Valg af revisorer
- Eventuelt
Indkommende forslag skal være formanden i hænde senest den 1. oktober 2017 på mail jlc@kundedemo.kreativpartner.dk