Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Indlæg

En gruppe glade FUT-medlemmer har været en tur i Polen og besøge Rationels fabrikker

polenTekst og foto: Amanda Hegested og Maria Kryhlmand, Davidsen Venslev

Turen med FUT og Rationel sidst i april var vores første tur med FUT. Vi forventede at få nogle hyggelige timer med nye mennesker, såvel som bekendte. Derudover var der selvfølgelig en forventning om, at besøget på Rationels fabrikker ville blive en lærerig oplevelse.

Da vi ankom til Rationels fabrikker i Polen fik vi en kort briefing, hvorefter Eva fra Rationel gav os en rundvisning. Her fortalte hun, hvad de forskellige haller bliver brugt til, og hvordan produkterne gik fra træ til vinduer og døre. Hallerne er delt op i forskellige områder. Det vil sige, at der er en til vinduer, en til døre, en til aluminium osv.

Det gav en stor forståelse om, hvorfor man ikke lige kan rette på sin ordre, når sidste frist er overskredet.

Efter vi havde spist frokost hos Rationel, kørte vi til tilbge til Gdansk og fik en guidet tur, hvor vi så nogle historiske bygninger. Vi sluttede af med en kop kaffe på en hyggelig lille café.

Lidt timer på egen hånd var der også tid til. Så vi gik hen til et shoppingcenter kaldet CH Manhatten.

Hen på aftenen skulle vi mødes på en fin restaurant, som var et gammelt bryggeri. Her fik vi fin 3-retters menu. Vi sluttede aftenen af med at gå på en bar og drikke nogle drinks og et par øl. 

Byen Gdansk

Gdansk er beliggende i det nordlige Polen på Østersøkysten, dvs. ved Gdansk-bugten. Gdansk er den sydligste af byerne i det såkaldte Trebyen, dvs. de tre tæt sammenliggende byer: Gdansk, Sopot og Gdynia.

Gdansk er en by med mange historiske bygninger, hvor de fleste er ny opbyggede fra 2. verdenskrig, hvor alt blev bombet og ødelagt.

Stutthof koncentrationslejr

Turen bød også på et besøg i koncentrationslejren Stutthof. Her havde vi vores guide med fra dagen før, som gav os en guidet tur.

Stutthof er en velbevaret koncentrationslejr fra 2. verdenskrig. Og stemningen fra dengang kunne stadig mærkes. Vi så først en film om lejren, hvorefter den guidede tur begyndte. Det, som vi syntes påvirkede os mest, var helt klart krematoriet og det lille gaskammer.

Derefter besøgte vi kort det store byggemarked OBI, hvorefter vi kørte til lufthavnen.

Vi vil meget gerne takke Rationel for en rigtig god og lærerig tur til Polen, hvor vi så Rationels vinduesfabrikker og der også var plads til kultur. Hele turen var ikke blevet den succes, hvis ikke det havde været for Lars Peetz-Schou og Dorte Højgaard fra Rationel i planlægningsfasen. Der var virkelig styr på tingene.

Bestyrelsen i FUT takker mange gange for en god tur.

Nyhedsarkiv
Scroll to Top