Ingen generalforsamling uden kåring af årets Fagprøvepris.
Traditionen tro skal vi uddele Fagprøveprisen ved årets generalforsamling d. 4. november
I år er det 24. gang, at vi uddeler Fagprøveprisen for detail- og handelselever fra vores branche.
Der uddeles priser i to kategorier – Handel, Trælast og Værktøj samt Detail og Byggemarked.
Det er fagskolerne, Handelsfagskolen, Aarhus Business College i Odder og Business College Syd, der nominerer eleverne til Fagprøveprisen på baggrund af deres fagprøver, eksamen samt deres engagement under deres skoleforløb. Herefter er det FUT’s fagprøvekomité, som vurderer opgaverne og sammen finder frem til vindere af Fagprøvepriserne.
I år består komitéen af:
I kategorien Handel, Trælast og Værktøj er der i år seks nominerede, og i Byggemarkedskategorien er de nominerede.
Ved nomineringen bliver der lagt vægt på, at fagprøven enten er løst på en spændende og anderledes måde, eller at den viser nytænkning i problemformulering eller i bearbejdning og løsning af fagprøvens indhold. Ligesom ved eksamen bliver bedømmelsen foretaget ud fra nogle fastlagte kriterier – bl.a. hvordan opgaven er løst i forhold til problemformulering, stofbearbejdelse, brug af kilder, præsentation af stoffet m.v.
Det glæder os i FUT’s bestyrelse, at vi kan hylde vores skarpe elever i branchen og belønne deres gode arbejde med denne pris.