- Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk
45 80 78 77
fut@fut.dk
Facebook
LinkedIn
22
  • Events
  • Nyheder
  • Jobbank
  • Uddannelse og legater
    • Søg legater
    • Skolerne
    • Vi har brug for talenter i trælast og byggemarkederne
  • Erhvervsklub
    • Bliv medlem
    • Medlemmer
    • Annoncering
    • Statements
  • Fagprøveprisen
    • Om fagprøveprisen
    • Liste med tidligere vindere
  • Lærepladsprisen
    • Tidligere vindere
  • Om FUT
    • Historie
    • FUT-bladet
    • Meld dig ind
    • Gavekort til medlemsskab
    • Bestyrelsen
    • Kontakt

Nyheder

Hjem Nyheder Danskerne er famlende, når det kommer til bæredygtige byggematerialer

Danskerne er famlende, når det kommer til bæredygtige byggematerialer

18/01/2023NyhederBettina

Artikel fra FUT nr. 3 2022

Mange danskere ved ikke, at de findes, eller hvad de helt præcist er. Bæredygtige byggematerialer har et stort klimamæssigt potentiale, men de færreste af os putter dem i indkøbsvognen eller efterspørger dem, når vi står i byggemarkedet. Årsagen er manglende viden. Det viser en ny undersøgelse fra Videncentret Bolius og Realdania

Den grønne omstilling er for alvor rykket ind i mange danske boliger med affaldssortering, fokus på grøn energi og mindre kød i køleskabet. Til gengæld kniber det en anelse mere med at vælge bæredygtige byggematerialer, når der skal renoveres eller bygges om i vores bolig.

Det viser en ny undersøgelse fra YouGov foretaget for Videncentret Bolius og den filantropiske forening Realdania.

Her svarer tre ud af fire danskere, at de i mindre grad eller slet ikke har viden om bæredygtige byggematerialer. Og hele 63 procent af de adspurgte har det stort set ikke i tankerne, når de står i byggemarkedet og skal købe ind til et bygge- eller renoveringsprojekt i deres bolig.

Og det ærgrer Lennie Clausen, der er programchef i Realdania. For byggeriet står for intet mindre end en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning, hvor selve byggematerialerne estimeres at tælle omkring 10-15 procent af den årlige udledning.

– At bygge om eller bygge nyt er nogle af de mest klimabelastende aktiviteter, vi kan give os i kast med i vores bolig. Derfor ligger der et stort potentiale i at gøre danskerne mere bevidste om, at de rent faktisk har mulighed for at træffe mere bæredygtige valg, når der skal indkøbes byggematerialer. Derfor er vi begyndt at række ud til flere af landets byggemarkeder for at få en dialog med dem om, hvordan vi kan gøre flere danskere nysgerrige på bæredygtige byggematerialer. For ifølge vores undersøgelse er det netop byggemarkederne, der topper listen over de steder, hvor vi helst vil hente viden om byggematerialer – herunder de mere bæredygtige af slagsen, siger Lennie Clausen.

Det komplekse skal gøres forståeligt for danskerne

Sammen med Videncentret Bolius har Realdania i 2021 lanceret indsatsen Bo Bæredygtigt, der skal gøre danskerne klogere på, hvad det vil sige at bo bæredygtigt og inspirere dem til en mere bæredygtig hverdag i og omkring deres bolig.

Og meget tyder på, at der er behov for meget mere oplysning til boligejerne om deres muligheder, når det kommer til at vælge mere bæredygtige byggematerialer.

For når man spørger danskerne, hvad der skal til for, at byggematerialer er bæredygtige, svarer næsten hver tredje, at det ved de ikke. Og på spørgsmålet om, hvorfor de ikke tidligere har valgt bæredygtige byggematerialer, svarer ca. hver femte, at de slet ikke har tænkt over det som en mulighed. Lige så mange svarer, at uvidenhed har været årsagen.

– Det er et meget komplekst område, og det er lige nu de færreste danskere, der ved, hvad de kan og skal gøre. Her er det vores opgave som videncenter at gøre det komplekse forståeligt og tilgængeligt for den enkelte dansker, så de nemmere kan træffe de for klimaet rigtige valg. Derfor sætter vi nu gang i en kampagne under Bo Bæredygtigt med særligt fokus på byggematerialers klimaaftryk, siger Kristine Virén, der er formidlingschef i Videncentret Bolius.

Prisen har en betydning, når vi vælger bæredygtige materialer

Ifølge undersøgelsen er der masser af kommende anledninger til at vælge mere bæredygtigt, når der skal indkøbes byggematerialer. Næsten halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen fra Videncentret Bolius og Realdania svarer, at de i løbet af det kommende år har byggeprojekter i støbeskeen enten i deres egen bolig eller i deres sommerhus. Det er især vedligeholdelse af facader og tag, forbedringer af badeværelset og køkken samt udskiftning af vinduer og gulve.

Men involverer de kommende byggeprojekter så bæredygtige byggematerialer? I nogen grad, lyder det fra 41 procent af de adspurgte, mens 28 procent svarer i høj grad eller meget høj grad.

Til gengæld har prisen stadig en betydning, når det kommer til at vælge mere bæredygtigt til byggeprojektet derhjemme. I undersøgelsen svarer over halvdelen, at for høje priser vil kunne afholde dem fra at vælge bæredygtige byggematerialer. Tæt efterfulgt af dårlig kvalitet.

Kilde: Realdania

Share on Facebook
Facebook
0Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email

Seneste indlæg

  • Velkommen til netværksmøde med FUT Erhvervsnetværk hos RIAS A/S
  • Danskerne er famlende, når det kommer til bæredygtige byggematerialer
  • Mød FUT’s sekretariat – Marianne Mouritzen
  • Formanden ønsker glædelig jul 🎄🎅
  • Netværksmøde hos Ardex Skandinavia

Arkiver

  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • december 2021
  • september 2021
  • august 2021
  • juni 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juli 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • september 2016
  • juni 2016
  • november 2015
  • oktober 2015
  • september 2015
  • august 2015
  • juni 2015
  • maj 2015
  • april 2015
  • marts 2015
  • januar 2015
  • november 2014
  • oktober 2014
  • september 2014
  • august 2014
  • juli 2014
  • juni 2013

 
FUT er en aktiv branche­forening, der giver dig mulighed for at deltage i spændende fag­arrangementer, studierejser i ind- og udland og meget mere.

FUT’s medlemmer er elever, funktionærer og selvstændige beskæftiget indenfor trælast, bygge­markeder og bran­chens leverandører.

Menu

  • Events
  • Nyheder
  • Jobbank
  • Uddannelse og legater
  • Erhvervsklub
  • Fagprøveprisen
  • Lærepladsprisen
  • Om FUT

FUT c/o Danske Byggecentre

Egebækgård Egebækvej 98 2850 Nærum
Tlf.: 45 80 78 77
Fax.: 45 80 78 87
Facebook
LinkedIn
FUT.dk - Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk