Så har vi kapitel 4 om de fagprøvenominerede til FUT fagprøvepris, klar til jer. Vi har stillet Lasse E. Andersen 4 spørgsmål om hans opgave. Lasse er trælastelev og har skrevet fagprøven “Moland Vinyl Kork+ Salgsfremstød” hvor forbrugerne blev gjort opmærksom på hans budskab flere gange i forskellige medier. Lasse har formået at sælge mere vinyl kork+ i hans kampagneperiode, end XL Diges totalt har solgt fra gulvets introduktion i april 2014 og frem til 8/4 2015.
I forbindelse med kampagnen gav Lasse 22 tilbud, hvoraf kunder afgav ordrer for kr. 136.971,33 inden fagprøvens aflevering.
Det er en god og veldisponeret opgave, der konkret og præcist præsenterer stoffet på en veldokumenteret måde. Baggrund og overvejelser for projektet foldes godt ud, og læseren føres målrettet frem i planlæg-ningen af kampagnen. Indholdet er godt bearbejdet og underbygget med kilder og dokumentation, og der er stor sammenhæng mellem opgaveformulering og projektet. Lasse er blevet indstillet af Odder Handelsfagskole og arbejder til dagligt hos Diges trælast i Skive.
Lasse har været ansat som voksenelev og er tidligere uddannet murer.
Til vores spørgsmål, svarede Lasse således:
Hvilke tanker gjorde du dig, i forbindelse med dit projekt? Og hvad var din motivation?
“Jeg ville finde et produkt med potentiale for næsten alle Privatkunder. Samtidig ville jeg se om jeg kunne ændre B2C kundernes præferencer i forhold til at produktet er anderledes end det man ellers ser på markedet, som fx. fliser, trægulv og tæpper.
Personligt ville jeg bevise overfor både mig selv og min omverden, at jeg kan sælge mere end bare de produkter jeg kender fra min tidligere karriere, som murer. (learning by doing). Ydermere var målet med opgaven at finde et produkt med så lave omkostninger som muligt med det korrekte salgspotentiale. Det var også et krav at det var en lokal leverandør, så jeg kunne opnå hurtig levering uden høje leveringsomkostninger.”
Hvad er dine ambitioner for fremtiden mht. karriere i branchen?
“Jeg vil gerne blive en hel dygtig rendyrket B-B sælger. På længere sigt vil jeg gerne være leder inden for branchen, men vil først og fremmest samle mig den fornødne erfaring jeg føler jeg har brug for.”
Hvorfor er du medlem af FUT?
“Fut er en herlig organisation som har mange gode tiltag. Specielt overfor branchens unge mennesker, men også overfor medlemmerne generelt.”
Hvordan ser du branchen om 5 – 10 år?
Jeg tror at med den rette konjunktur, og generel prisstigning for detail-varebranchen i DK er der håb forude, forudsat at vi husker at vi er en specialvarerforretning. Vi skal huske at vores brancheglidning ikke må blive for stor for så ryger troværdigheden for forbrugeren.
Vi takker Lasse E. Andersen for hans bidrag og hans flotte fagprøve. Se om Lasse vinder årets fagprøvepris, vinderen offentliggøres på årets generalforsamling.
Om FUT Fagprøve
Formålet med at uddele FUT-Fagprøveprisen er at inspirere og animere branchens elever til at yde en ekstra indsats med udarbejdelsen af deres fagprøveopgave, for derigennem at øge de kvalifikationer, som eleven får under udarbejdelsen af fagprøveopgaven, til glæde for eleven og branchen.
Trælast- og byggemarkedbranchens uddannelsessteder, Mommark Handelskostskole og Handelsfagskolen i Odder, nominerer umiddelbart efter årets eksamener fem-seks fagprøver, som bedømmes af en fagprøvekomié.
FAGPRØVEPRISERNE BLIVER UDDELT PÅ GENERALFORSAMLINGEN HOS LINDAB
HUSK AT TILMELD JER FUT GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDE PÅ FUT@FUT.DK eller via hjemmesiden
DATO: 7 NOVEMBER 2015
SENESTE UDMELDING 26. oktober 2015