Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Teamleder Lager og logistik – STARK Nykøbing F

Vil du gøre en forskel med dine evner inden for ledelse, planlægning og koordinering? Kan du være en motiverende og positiv leder, der inspirerer andre? Hos STARK Nykøbing F søger vi en engageret Teamleder til Logistik, der vil være med til at forme både sin egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer.
Din rolle som Teamleder i STARK
Du bliver en del af Logistik i STARK Nykøbing F, hvor du har ansvaret for 4 medarbejdere, som målrettet arbejder med logistik og kørsel, som et led i betjeningen af håndværkere, virksomheder og private kunder. Som STARKs nye Teamleder i Logistik vil du få en central rolle i at sikre effektiv drift og planlægning af logistik og kørsel, samtidig med, at du skaber de bedste rammer for, at resten af teamet kan gøre det samme. Det betyder at du:

  • Leder, udvikler og fastholder teamets medarbejdere, herunder gennemførelse af medarbejdersamtaler.
  • Koordinerer og prioriterer teamets ressourcer i forhold til medarbejdere, opgaver og kunder.
  • Er ansvarlig for at lede og fordele arbejdet blandt logistikmedarbejdere og chauffører.
  • Sørger for at disponere opgaver til lastvogne og er ansvarlig for kørselsbudgettet.
  • Er distributionsansvarlig og kan således besvare spørgsmål fra andre – både interne og eksterne vedr. distributionen.
  • Organiserer og handler på prioriterede opgaver og initiativer, herunder planlægning af effektiv distribution med fokus på kundernes behov.
  • Garanterer leveringsservicen – at vi leverer den korrekte mængde på korrekt tid og sted.

 

Vores nye Teamleder
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.

For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er målorienteret, handledygtig og evner at kommunikere direkte og klart, og du kan have erfaring med eller interesse for ledelse og udvikling af medarbejdere.

Den rette kandidat, for os, kan både være ufaglært eller faglært inden for lager/logistik, ledelse eller have en anden relevant uddannelse. Selvom truckcertifikat, produktkendskab og brancheerfaring kan være nyttigt, er det ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med ledelse, lagerhåndtering og kundeservice og at blive en del af STARK holdet.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi sørge for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden og kendskab til forretningen, der skal til for at du kan opnå gode resultater i rollen.
En del af STARK holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Teamleder i logistik. Udover gode arbejdsforhold tilbyder vi personalepolitikker og vilkår, der tilgodeser dig som medarbejder i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.

 

Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Teamleder i STARK Nykløbing F, samt dit CV via linket senest den 1. December 2024. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdstider mellem 4:30 og 17:00, og vi håber, at du kan starte snarest eller senest d. 1. December 2024.

Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK Nykøbing F som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Driftschef Henrik Staffe på telefon +45 29466663.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøg

Scroll to Top