Hos Davidsen arbejder vi målrettet for at være den mest betroede partner for dem, der bygger Danmark. Det kræver faglig indsigt, stærke relationer og en salgsindsats, der rækker ud over disken. Kan du levere det? Så er du måske vores nye trælastsælger.
Hos os får du frihed til at tage ansvar og jagte resultater og udvikle dig i et stærkt fællesskab, hvor ”Vi løser det” er mere end et motto. Det er vores mindset. Og du kommer til at høre dine kollegaer sige det igen og igen. Til vores kunder og til hinanden. ”Vi løser det” er vores løfte til vores kunder om at stå ved deres side i byggeriet fra start til slut. Og det er vores løfte til hinanden. I Davidsen løfter vi i flok og tager fælles ansvar. Vi løser det – sammen!
Om jobbet og dig
Du bliver en del af en velfungerende lokal trælast i et team på 12 kollegaer og får en central rolle i samarbejdet med vores professionelle kunder. Du får ansvaret for din egen kundeportefølje og skal primært have fokus på at hjælpe eksisterende kunder.
Den daglige kundekontakt er omdrejningspunktet i din hverdag. Du er løbende dialog med håndværkere og entreprenører, sætter dig ind i deres forretning og rådgiver dem om de rigtige materialer og løsninger – og følger dem til dørs – fra første dialog og behovsafdækning til tilbud, ordre og opfølgning.
Det er derfor afgørende, at du stortrives med at sætte salg og service i højsædet og at dit salgsfokus og din evne og vilje til at skabe resultater er stærk.
Vi forestiller os også, at du:
- Har solid erfaring med erhvervssalg af byggematerialer eller relaterede produkter eller har en faglig baggrund inden for byggeri, trælast eller håndværk
- Motiveres af at opnå gode salgsresultater
- Er udadvendt, tillidsvækkende og god til at opbygge langvarige salgssamarbejder
- Arbejder struktureret med tilbud, opfølgning og kundekontakt
- Er en holdspiller, der bidrager aktivt til fællesskabet og tager ansvar for resultaterne
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en attraktiv arbejdsplads med klare ambitioner og et stærkt kollegialt sammenhold. Du får et job med frihed under ansvar og bliver en del af et erfarent og engageret team, hvor faglighed, sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer og erfaring, samt gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgning
Kan du se dig selv som vores nye trælastsælger og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte trælastdirektør, Martin Tulinius.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag.