Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

STARK HR søger Trainee til HR Administration

  • Elev
  • Viby J

Vil du dygtiggøre dig indenfor HR Administration? Vil du indgå i et uddannelsesforløb, hvor du vil udvikles fagligt indenfor HR Operation med fokus på at opbygge dit HR-fundament med en bred palette af HR opgaver? Så er du måske vores nye Trainee til HR-teamet i STARK-Huset i Viby J, Aarhus.

 

En Trainee stilling der spænder bredt

Du kommer til at opleve, at vi tager din kontoruddannelse alvorligt og sikrer at du bliver klædt på til din fremtidige HR-karriere, hvor din uddannelse vil have speciale i administration.

  • Du vil blive en del af vores HR Support team. Her vil du beskæftige dig med HR Operation i bred forstand – du vil sikre at vores ledere og medarbejdere får en god service – og samtidig sikrer en høj kvalitet af HR.

 

Opgaverne spænder bredt, og du vil du primært beskæftige dig med:

  • Personaleadministration i forbindelse med ansættelse, fratrædelse og alt derimellem – herunder kontrakter, opsigelse, tillæg m.m.
  • Mailsupport – hvor du vil håndtere indkomne sager på servicemailen, som du passer i fællesskab med resten af teamet.
  • Arbejde med HR masterdata – herunder HR-rapporter og kvalitetssikring.
  • Ledersparring og vejledning – du griber røret, når vores ledere ringer ind og har brug for hjælp og besvarer på spørgsmål omkring alt fra sygemeldingspolitik og systemopsætning i WorkDay (vores HR-system) til ansættelser, opsigelser og bortvisning af medarbejdere.
  • Hjælper med at udforme stillingsopslag, vedligeholde personalehåndbogen, opdaterer HR-relevant information på STARKs intranet m.v.

 

I STARK forventer vi ikke, at du ved en masse om HR Administration inden du starter som elev – det er bl.a. dét, du er her for at lære.

 

Forventningerne til en ny serviceminded HR Trainee

… Er helt klart, at du først og fremmest sætter en ære i at yde en høj service, når kolleger har brug for hjælp. Du skal kunne trives med, at din arbejdsdag finder sted bag skrivebordet med skærmen foran dig og telefonen i den anden hånd. Din arbejdstid er som udgangspunkt rimelig fast – mandag-torsdag fra 8-16 og fredag fra 8-15. Du vil opleve en følelse af at være en del af et team, hvor vi samarbejder og sparrer med hinanden i løbet af arbejdsdagen på kontoret.

Vi lægger vægt på, at du er klar til at lære og dygtiggøre dig indenfor HR-feltet, og at du er klar til at tage ansvar for din egen udvikling og læring. Du har øje for detaljen og sætter en ære i at sikre en høj kvalitet i dit arbejde.

 

Krav og kvalifikationer
Som kontorelev med speciale i administration, vil din uddannelse som udgangspunkt vare 2 år. Du vil blive tilknyttet Aarhus Business College, hvor du vil være på skoleophold flere uger om året.

 

Du skal opfylde kravene til Kontoruddannelsen via gennemført EUX, EUD, HG, HHX eller anden gymnasialuddannelse. Læs mere om uddannelsen og tjek optagelseskravene på din lokale handelsskole.

 

Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres

STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med over 80 forretninger i Danmark og Grønland. Forretningen er en del af STARK Group, der med flere end 20.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Nordeuropa.

I hjertet af STARK Danmark står over 2.500 dedikerede medarbejdere med forskellige baggrunde, perspektiver og behov. Vi værdsætter mangfoldighed og tror på, at inklusion og diversitet styrker vores forretning og beriger vores daglige samarbejde. Hos STARK mener vi, at anerkendelse af forskellighed giver os konkurrencefordele og muligheden for at fortsætte vores positive vækstrejse.

 

Vil du med på STARK holdet?

Vi holder samtaler løbede, så tøv ikke med at sende dit CV og en kort ansøgning hurtigst muligt via linket ’Ansøg’. Vi lukker processen, så snart vi har fundet den rette kandidat til jobbet.

Ansøgningsfrist er den 31. marts 2024.

Ved yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Team Lead Line Jørgensen på mail – line.joergensen@stark.dk

Opstart: Forventeligt august 2024 – men vi er fleksible fra forsommer og frem.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Ansøg.

Scroll to Top