

Kan du tale med alle kundetyper, stortrives du med masser af kundekontakt og nyder du at lave gode kundeløsninger der opfylder dine kunders behov?
Så er det dig, vi mangler hos XL-BYG Brejnholt Ry. Som medarbejder hos os får du egne ansvarsområder og stor produktviden. Har du allerede kendskab til produkter til haven eller el-værktøj, er det kun et plus, men du vil i samarbejde med dine kollegaer have hele byggemarkedet som ansvarsområde. Hos os er kunden den vigtigste og kunden skal derfor altid serviceres hurtigt og professionelt.
Arbejdsopgaver
- Salg til – og servicering af vores kunder i byggemarkedet, både private og professionelle
- Disponering af sortiment
- Ansvarlig for opbygning af udstillinger
- Indgå i arbejdet med at forberede forretningen til kampagner
- Give kunderne en god indkøbsoplevelse
Profil:
- Uddannet salgs- eller handelsassistent – gerne indenfor branchen
- Erfaring fra detailhandlen og gerne branchekendskab
- Energisk, positiv og videbegærlig
- Opsøgende, selvstændig, seriøs og imødekommende
Vi tilbyder:
En spændende fuldtidsstilling hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling. En udfordrende og afvekslende hverdag i byggebranchen. Kollegaernes store erfaring vil komme vores nye kollega til gode i oplæringsfasen.
- Et engageret medarbejderteam
- Varierende arbejdsopgaver
- Løn efter kvalifikationer og attraktive personalegoder
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jimmi Kristensen på telefon 27135137 eller på mail jik@brejnholt.dk.
Arbejdssted: XL-BYG Brejnholt Ry, Kløftehøj 2, 8680 Ry
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler, og stillingen er kun aktiv til vi finder vores nye medarbejder.
Tiltrædelse efter aftale.
Ansøgning:
Ansøgning og CV sendes via knappen ”ANSØG HER”.