Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk

Sælger, Butik

  • Fuldtid
  • Ølgod

Vil du være en del af et team der arbejder tæt sammen for at give kunderne den bedste kundeservice, hvor du møder kunderne ud fra deres behov og giver dem et smil med på vejen? Er du klar til en ny udfordring, måske som en del af et sabbatår eller har du lyst til at prøve noget nyt? Hos STARK Ølgod leder vi efter en ny kollega til vores butiksteam.

Din rolle som Sælger i STARK
Du bliver en del af Butiksteamet i STARK Ølgod, som målrettet arbejder med salg og rådgivning til håndværkere, virksomheder og private kunder.

Som STARKs nye medarbejder i butikken vil du få en vigtig rolle i at ekspedere forretningens kunder og sikre dem god service og rådgivning, når de henvender sig til forretningen.

Det betyder at du:

  • Betjener forretningens kunder, hvor du evner at forstå kundernes behov og i den forbindelse lave det rette salg og give den rette service.
  • Sikrer en altid salgsklar butik, hvor du løser opgaver som vareopfyldning, trimning af varer, prisskiltning og oprydning.
  • Sørger for bestilling af nye varer samt behandling af ordrer, hvor du plukker og pakker butiksvarer og gør dem klar til afsendelse.
  • Løser forskellige opgaver indenfor ordrebehandling, varebestilling, tilbudsberegning, fakturering og opfølgning.
  • Indgår i et tæt samarbejde med Butiksteamet for at give kunderne den bedste service og sikre en altid indbydende butik.

Vores nye Sælger i Butiksteamet
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.

For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du tager ansvar over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er desuden god til at kommunikere med forskellige mennesker, har et stort servicegen og møder på arbejde med god energi og en positiv indstilling.

Er du måske på sabbatår og søger en mulighed for at få erhvervserfaring, eller har du bare lyst til at lære noget nyt? Den rette kandidat, for os, behøver ikke nødvendigvis have kendskab til byggebranchen. Kendskab til branchen og vores produkter er en fordel, men bestemt ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med salg til forretningens professionelle kunder som en del af STARK holdet.

En del af STARK holdet

Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er vigtigt for virksomhedens fortsatte udvikling. Vi prioriterer et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor trivsel vægtes højt, og hvor man kan mærke, at der bliver taget hånd om én – både fagligt og menneskeligt. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve, som vores kommende medarbejder. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst har vi personalepolitikker, der tilgodeser medarbejderen i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.

Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Sælger i STARK Ølgod, samt dit CV via linket senest den 10. maj 2026. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdertider mellem 08.30 til 17.00. Du vil have fri hver anden weekend og en ekstra fridag hver anden uge, så der er god balance mellem arbejde og fritid.

Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK Ølgod som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Butikschef Annika Bertelsen på telefon 82521865.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøg

Scroll to Top