

Vi søger en dygtig og ambitiøs leder, som kender byggebranchen og motiveres af de udfordringer og arbejdsopgaver, der hver dag skal løses i et PRO-center. Med reference til forretningens direktør får du ansvaret for resultaterne i PRO-centret, herunder udviklingen af forretningens salgs- og rådgivningsindsats overfor kunderne samt optimering af afdelingen og driftsaktiviteterne. Du får endvidere ledelsesansvaret for 3 medarbejdere, og gennem en synlig og motiverende ledelsesstil er du i stand til tydeligt at formidle forventninger og succeskriterier, så I sammen når forretningens mål. Du tager selv aktiv del i det daglige arbejde i forretningen, og forrest i forhold til at sætte kunderne i fokus og yde en professionel rådgivning og vejledning.
Du bliver en del af en velfungerende og fremtidsorienteret organisation med korte beslutningsveje og et uhøjtideligt arbejdsmiljø præget af et optimistisk og positivt samarbejdsklima. Vi lægger vægt på, at du vil medvirke til, at ikke blot PRO-centeret, men hele forretningen, fungerer optimalt.
Dine vigtigste opgaver:
- Daglig ledelse af salget og driften i PRO-centret
- Ledelse, motivering og udvikling af PRO-centrets medarbejdere
- Vejledning, rådgivning og salg til vores mange lokale kunder i PRO-butikken
- Medvirke til udvikling af firmaets salg på div. IT Platforme
- Opsøgende salgsindsats overfor nye kunder i det professionelle kundesegment
- Tilbudsudarbejdelse og -opfølgning
- Disponering af sortimentet
- Bidrage til løbende udvikling af sortimentet
- Fastholde og udvikle leverandørkontakten
Din profil:
For at få succes i stillingen, skal du have et resultatorienteret mindset, besidde en god portion gennemslagskraft samt evnen til at sikre, at du får medarbejderne med dig, så I løfter i samlet flok. Samtidigt er du handlekraftig og formår at udvikle og skabe vækst indenfor dit ansvarsområde.
Vi forventer, at du har erfaring som leder, meget gerne fra en lignende stilling. Som person har du endvidere evnen til at samarbejde og skabe gode relationer. Branchekendskab er en fordel.
Det får du:
Der er tale om en udfordrende stilling i en veldrevet virksomhed med attraktive ansættelsesvilkår samt mulighed for personlig og faglig udvikling. Du får endvidere en meget alsidig hverdag, hvor du kan sætte dit personlige aftryk på virksomhedens resultater.
Du bliver desuden en del af et meget stærkt og professionelt landsdækkende brand med en effektiv markedsføring, en professionel organisation og kompetente kolleger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Dejgaard på telefon 24824555
Ansøgning:
Hvis det lyder som noget for dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV via knappen ”ANSØG HER”.
Ansøgningsfrist 23. marts 2022. Tiltrædelse efter aftale.
Der afholdes løbende samtaler indtil den rette kandidat til jobbet er fundet.
Arbejdsstedet er XL-BYG Brejnholt Silkeborg, Tietgensvej 24, 8600 Silkeborg