

Går du foran som leder, har et godt overblik og er klar til en travl hverdag – så er det måske dig, vi mangler!
Vi søger en Lager- og Kørselschef, som har drifts- og ledelseserfaring. Du bliver leder for en mindre afdeling, bestående af lagermedarbejdere og chauffører. Det vil være en fordel hvis du selv kan køre en lastbil med kran hvis der skulle opstå et akut behov.
Sammen med medarbejderne skal du sikre, at hele vare-flowet ind og ud af lageret bliver håndteret og leveret korrekt og mest optimalt. Det skal ske gennem struktureret og systematisk lagerstyring, varedisponering, varemodtagelse, håndtering af returvarer og pakning og klargøring frem til levering.
Det kræver fokus på ledelse, effektive processer, optimering og systematik. Ansvaret og opgaven for dig og din afdeling vil bl.a. være:
- Varedisponering og varemodtagelse
- Håndtering af returvarer
- Lagerindretning og optimering
- Løbende optælling og daglig fokus på minuslister
- Kørselsplanlægning og logistik
- Personaleledelse; bemandingsplanlægning i TimePlan, ferieplanlægning, MUS, fokus på arbejdsmiljø m.m.
Du vil få en stor kontaktflade med kunder og leverandører og kollegaer internt i Tømmergaarden.
Som leder er du motiverende og går foran, og det er afgørende, at du udviser ro og overblik og trives med en travl arbejdsdag, hvor der er gang i flere ting samtidig. Du skal have flair og interesse for at arbejde med IT-systemer og administrative opgaver.
Du er vigtig for os
Hos os får du gode kolleger og et godt arbejdsklima med en frisk og uformel omgangstone.
Vi tilbyder en løn, der står i forhold til dine kvalifikationer.
Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag i et godt arbejdsmiljø med gode ansættelsesvilkår. Med stillingen følger et stort ansvar og gode udviklingsmuligheder – fagligt og personligt.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål eller ønsker at tale med os inden du sender din ansøgning er du velkommen til at ringe til Afdelingsdirektør Flemming Salling tlf. 24975058.
Vi inviterer løbende til samtale og lukker annonceringen, når vi har den rette kandidat, så send din ansøgning hurtigst muligt, men vi venter gerne på den bedste kandidat.