

Fornyeligt blev vores dygtige trainee, Christina, udlært og straks tilknyttet vores malerafdeling. Hun har nu valgt at flytte nord på og vi søger derfor hendes afløsere – dvs. en trainee og en sælger til vores malerafdeling i Vorup.
I malerafdeling er vi et lille team af engagerede medarbejdere, der gerne sætter kulør på tilværelsen – vil du være med?
Jobbet:
- Dine primære opgaver bliver:
- Salg til og servicering af vores mange private Gør-det-selv kunder.
- Disponering af sortiment i malerafdelingen
- Skabe attraktive kundeaktiviteter
- Tæt samarbejde med øvrige kollegaer i afdelingen, som alle med frisk tilgang til opgaverne, brænder for deres job
- Medansvarlig for at skabe en salgsklar og spændende afdeling
Personprofil:
- Vi sætter stor pris på din personlighed og erfaring og forventer, at du:
- Har kendskab fra lignende stilling
- Har erfaring med salg og vejledning om farver, maling og malerartikler
- Har en relevant uddannelse som salgsassistent, maler eller lign. – eller ønsker at uddanne dig
- Har både stort kendskab til og interesse for produkterne
- Har et godt købmandskab og salgsgen
- Som person er du ansvarlig, opsøgende, selvstændig, seriøs og imødekommende med ”glimt i øjet”
- Er fleksibel, mødestabil og forandringsparat
Vi tilbyder vores medarbejdere:
En spændende og afvekslende hverdag i vores malerafdeling i byggecentret. Du bliver en del af en velfungerende, fremtidsorienteret og nytænkende organisation med korte beslutningsveje og et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Den daglige omgangstone i forretningen er fri og uformel, og her er albuerum til at igangsætte nye aktiviteter og tiltag.
For de rette personer er der tale om en spændende og udfordrende stilling, der kan være springbræt til at gøre karriere i Vorupgruppen.
Arbejdssted: er XL-BYG Vorup, Nyborgvej 3, Randers SV
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte byggemarkedschef, Carsten Schneider på tel. 8712 6019.
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning med CV og relevante bilag via knappen ”ANSØG HER”.