Vil du være den, der omsætter komplekse indkøbsdata til løsninger, der gør hele STARKs forretning skarpere? Så er det dig, vi leder efter. Som vores nye Business Analyst bliver du en nøglespiller i krydsfeltet mellem IT, indkøb, økonomi og forretning, hvor du driver vores processer fremad og følger dem til dørs. Du tager initiativ følger op og skaber fremdrift, og er på den måde med til at styrke vores position som en af Europas førende distributører af byggematerialer.
Din rolle som Business Analyst (Purchase Management)
Procurement er en nøgledisciplin i STARK. Du bliver en central aktør i at forenkle og effektivisere et komplekst domæne og sikre, at processer, data og systemer spiller sammen på tværs af forretningen. Du bringer især styrker indenfor finansielle sammenhænge omkring indkøb samt i leverandør- og kontraktdata, som er hjørnestenene for, at den samlede løsning fungerer. Du bliver en dedikeret del af vores Procurement‑projektteam og samtidig en del af et stærkt team af Business Analysts og Business Process Consultants i STARK huset i Viby, hvor du arbejder tæt sammen med Product Owners, specialister og forretningen som helhed. Teamet er forankret i afdelingen Business Process & Analysis, som er en central partner i STARKs transformationsorganisation.
Du bliver bindeleddet mellem forretning, specialister og udvikling, hvor dine primære arbejdsopgaver vil centralisere sig omkring:
- Bidrage til, at vi får valgt og implementeret det bedste system for STARK, og de rigtige processer til at understøtte vores purchase management.
- Indsamle, analysere og validere forretnings- og datakrav inden for Procurement (fx leverandør- og kontraktdata, indkøbsbetingelser, rabataftaler, mv.).
- Omsætte forretningsbehov til klare specifikationer, user stories og løsningsdesign og samarbejde tæt med udviklerne om at skabe de bedste løsninger.
- Kortlægge og strukturere data på tværs af datakilder og formater, og sætte dem i forretningskontekst, også når data er ustrukturerede.
- Facilitere standardisering af forretningsprocesser.
- Drive udrulninger og integrationer i tæt samarbejde med IT, Procurement, Category Management og Finance, inkl. test, sign-off og hypercare.
- Understøtte forandrings- og implementeringsindsatsen, herunder udarbejde arbejdsinstruktioner/brugervejledninger.
- Skabe stærke relationer til forretningen og sikre alignment på tværs af funktioner. Du opsøger viden, stiller kritiske spørgsmål og skaber fremdrift.
Du vil blive en vigtig spiller i STARKs digitale transformationsrejse. Vi ved, at forandring er svært, så det er essentielt, at du har gåpåmod, er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer og er tydelig i din kommunikation.
Forventninger til rollen som Business Analyst
Du vil være med til at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.
For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du har en vis teknisk forståelse, stærk forståelse for de finansielle processer indenfor order-to-cash, og en solid forretningssans. Energi, nysgerrighed og evnen til at få ting til at ske vægter højt. Du arbejder struktureret i både planlægning og eksekvering, og du tager naturligt ansvar. Du nyder at arbejde i krydsfeltet mellem mennesker, data og IT, har let til grin og er en god kollega.
Du genkender dig selv i følgende:
- Erfaring med Procurement i retail og/eller byggebranchen; du forstår indkøbsprocesser og deres datafundament.
- Styrke i operational finance omkring indkøb (fx afstemninger tæt på drift, periodiseringer, bonus-/rabataftaler, varemodtag/fakturaflow m.m.) og hvordan data bevæger sig ind i regnskabet, uden at du behøver at være SAP Finance-specialist.
- Stærk forståelse for data og data-mapping; kan læse, strukturere og forklare data og logikker for både forretning og udviklere.
- Tryg ved at arbejde i et domæne med høj kompleksitet; du kan forenkle og gøre det tilgængeligt for brugerne.
- Skarp kommunikatør og relationsskaber; positiv, udadvendt og initiativtagende.
- Er mere optaget af, at løsningen virker i en konkret hverdag fremfor i teorien.
- Relevant videregående uddannelse (fx IT, økonomi, handelsøkonomi el.lign.), evt. konsulenterfaring vil være en fordel.
Derudover er du ambitiøs på STARKs vegne og motiveres af at bidrage til modningen af organisationen og måden vi arbejder på. Du udfordrer på en respektfuld måde, samtidig med at du har blik for organisationen og dine kollegaers udgangspunkt.
En del af STARK holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Business Analyst. Udover gode arbejdsforhold tilbyder vi personalepolitikker, fleksibilitet og vilkår, der tilgodeser dig som medarbejder i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
Er du klar til at tage ansvar for STARKs procesdisciplin og bidrage til vores transformation?
Send os en kort beskrivelse af, hvorfor du skal være en del af STARK-holdet, samt dit CV via linket – gerne hurtigst muligt. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat. Stillingen er en fuldtidsstilling. Du vil have arbejdssted i STARK-Huset på Skanderborgvej i Viby, Aarhus. Har du spørgsmål til jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of Business Process & Change Management, Stine Ladegaard Jensen, på telefon +45 60134609.
Jeg ser frem til at modtage din ansøgning.