

Klima og bæredygtighed fylder i dagligdagen også i vores forretninger.
Vi søger en kollega, der kan hjælpe med klimaberegninger og dokumentation af byggematerialers bæredygtighed og på sigt ESG-rapportering.
Du vil spille en vigtig rolle med at få udbredt kendskabet til og forankring af bæredygtighed og klima både internt i Vorupgruppen og over for vores kunder, som den foretrukne rådgiver, der brænder for at løse deres spørgsmål.
Tømmerhandel & Byggemarked med stærke traditioner
XL-BYG Vorupgruppen leverer byggematerialer til store byggepladser, den lokale håndværker og private gør-det-selv-bygger fra vores 10 forretninger.
Om jobbet:
Dine arbejdsopgaver:
- Udføre klimaberegninger til brug for dokumentation
- Indsamling og analyse af data
- Løbende indsamle ny viden og holde inspirationsoplæg for kunder
- Facilitere processer og afholde workshops i f.t. CO2 reduktioner
- Fungere som sparringspartner for medarbejdere og kunder ved klimarelaterede spørgsmål
- Stå for kommunikation og formidling af bæredygtighedsindsatserne
Din profil
Det er altafgørende, at du trives i et udadvendt job med mange samarbejdspartnere inden for byggebranchen.
Vi forestiller os, at du
- Har et grundlæggende kendskab til og ægte interesse i bæredygtig udvikling og grøn omstilling
- Har en relevant uddannelse med fokus på bæredygtighed og dataanalyse fra et lignende job eller er certificeret rådgiver i bæredygtige byggematerialer
- Evt. har kendskab til byggebranchen
- Har stærke evner og erfaringer med inddragelse, facilitering og kommunikation
- Har et smittende drive og evner at skabe motivation og engagement gennem samarbejde
- Formår at kommunikere tydeligt og i øjenhøjde med respekt og interesse for forskellige faggrupper
Om os
Stillingen som bæredygtighedsmedarbejder er forankret i vores tømmerhandel og refererer direkte til Vorupgruppens direktør.
Vi tilbyder en arbejdsplads med fart på, godt humør og stor hjælpsomhed med plads til udvikling. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit daglige arbejde og et stærkt og erfaren team af kollegaer.
Vi tilbyder
En lønpakke, der matcher erfaring og kravene i stilling samt en sundheds- og pensionsordning samt en aktiv personaleforening.
XL-BYG og hele Vorupgruppen er energisk og dynamisk. Som privatejet virksomhed tænker vi I langsigtede løsninger og for medarbejderne i karriereveje og udviklingsmuligheder.
Arbejdssted
Nyborgvej 3, 8940 Randers SV
For yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte direktør Jacob Søholm på tlf.: 87126061.
Du ansøger jobbet ved at sende en kortfattet ansøgning vedlagt dit CV via knappen ”ANSØG HER”.