- Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk
45 80 78 77
fut@fut.dk
Facebook
LinkedIn
22
  • Events
  • Nyheder
  • Jobbank
  • Uddannelse og legater
    • Søg legater
    • Skolerne
    • Vi har brug for talenter i trælast og byggemarkederne
  • Erhvervsklub
    • Bliv medlem
    • Medlemmer
    • Annoncering
    • Statements
  • Fagprøveprisen
    • Om fagprøveprisen
    • Liste med tidligere vindere
  • Lærepladsprisen
    • Tidligere vindere
  • Om FUT
    • Historie
    • FUT-bladet
    • Meld dig ind
    • Gavekort til medlemsskab
    • Bestyrelsen
    • Kontakt

FUT Generalforsamling 2022

11/10/2022Michael

 

  • Sted: VELUX A/S, Ådalsvej 99, 2970 Hørsholm
  • Dato: Lørdag den 5. november 2022 kl. 10-17.30
  • Tilmeldingsfrist: senest 20. oktober
  • Mail for tilmelding: fut@fut.dk
  • Pris: Gratis for FUT-medlemmer

Denne gang er det VELUX i Hørsholm, der åbner dørene og byder jer alle velkommen til generalforsamlingen 2022, som byder på netværk, gensyn med kolleger samt et højt fagligt og socialt niveau. Se dagsordenen nedenfor.

VELUX har flotte og traditionsrige rammer og viser gerne virksomheden frem for vores dejlige branche. Vi er nogle, der stadig husker sidste spændende besøg og generalforsamling i VELUX.

Årets gæstetaler
Ud over rundvisningen på virksomheden vil der også være fagligt indlæg fra VELUX samt en dejlig velassorteret frokost. Vores gæstetaler, Niels Krøjgaard, er psykologisk entertainer, der optræder med et forrygende show, hvor manipulerende tankestyring, non verbal kommunikation og ping pong med publikum er en del af showet.

Uddeling af årets priser
Vi skal også have præsenteret de nominerede i årets fagprøvepriser i Handel, Trælast og Værktøj, samt de nominerede i Detail og Byggemarked og efterfølgende have hædret vindere af de mange kontanter blandt de nominerede. De tre vindere i hver gruppe vinder henholdsvis kr. 10.000 (1. plads), kr. 7.500 (2. plads), og kr. 5.000 (3. plads).

I skal også huske, at vi hædrer en virksomhed med en læreplads, der udmærker sig ved at blive indstillet til Lærepladsprisen 2022 af en elev fra virksomheden. Der er nogle kriterier, der skal opfyldes, men ellers taler indstillingerne deres eget sprog. Spændende at se, hvilken tømmerhandel eller byggemarked der vinder i år. Vinderen kan kalde sig Danmarks bedste læreplads. Eleven, der vinder årets lærepladspris, modtager 10.000 til et firmaarrangement. Kriterierne for at blive årets Læreplads 2022 kan ses på FUT.dk.

Til sidst slutter vi af med plantning af blodbøgen, og vi råber et hurra for VELUX, vores branche og FUT. Se programmet i mere detaljeret form nedenfor.

Hele bestyrelsen ser frem til at møde jer alle og håber, I fylder bilerne med glade branchefolk fra nær og fjern. Husk det er brændstof på bestyrelsens motor, jo flere der deltager og møder op.

 

Om Niels Krøjgaard
Du kan kalde Niels Krøjgaard en moderne Sherlock Holmes. Han lægger mærke til signaler i dit kropssprog, du ikke var klar over, du udsendte.
Han tolker signalerne og ved præcis, hvilke tanker i dit sind, som har frembragt dem. Lyver du – så bliver du afsløret.

Han kan tale til din underbevidsthed og styre dine tanker og handlinger. Du tror, du agerer selvstændigt. Men du er styret af ham.

Forestil dig en tryllekunstner uden rekvisitter. Ingen kort, mønter eller mystiske kasser. Illusionen foregår i sindet og er derfor meget stærkere. Ved hjælp af psykologiske teknikker kan Niels Krøjgaard fortælle, hvad publikum tænker og afsløre, om de lyver eller taler sandt. Med hans intuition og psykologiske indsigt kan han forudse, hvordan bestemte personer vil reagere i en given situation. Og med hans evner indenfor suggestion kan han styre folks handlinger. Det virker uforklarligt. Nærmest overnaturligt. Men alt bygger på psykologi og menneskekundskab.

I de forkerte hænder er Niels Krøjgaards teknikker skræmmende manipulative. Men han bruger teknikkerne som underholdning og til at give publikum en oplevelse af hjernens uanede muligheder.

Tilsat humor bliver showet en utrolig underholdende oplevelse. Showet er både fascinerende, tankevækkende og underholdende på én gang. En blanding af trylleri, suggestion, psykologi og ikke mindst – showmanship – gør oplevelsen uforglemmelig.

 

PROGRAM

Kl. 10.00-10.45 Registrering og morgenmad
Kl. 10.45-12.00 Indlæg fra VELUX
Kl. 12.00-12.30 Generalforsamling
Kl. 12.30-13.30 Frokost
Kl. 13.30-14.00 Præsentation af de nominerede til årets fagprøvepris; Handel, Trælast og Værktøj
Kl. 14.00-15.00 Show med entertaineren Niels Krøjgaard: Tankestyring – Manipulation og Kommunika­tion
Kl. 15.00-15.30 Præsentation af de nominerede til årets fagprøvepris; Detail og Byggemarked
Kl. 15.30-16.00 Kaffe og kage
Kl. 16.00-16.15 Uddeling af årets lærepladspris
Kl. 16.15-17.00 Uddeling af fagprøvepriser, fotografering m.m.
Kl. 17.00-17.15 Afslutning og plantning af blodbøgetræet

Program med forbehold for ændringer

 

DAGSORDEN

1. Valg af dirigent
2. Formandsberetning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab
4. Fremlæggelse af budget
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsen
7. Valg af suppleant
8. Valg af revisorer
9. Eventuelt

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest den 21. oktober 2021 på mail blo@fut.dk


 

Share on Facebook
Facebook
0Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email

 
FUT er en aktiv branche­forening, der giver dig mulighed for at deltage i spændende fag­arrangementer, studierejser i ind- og udland og meget mere.

FUT’s medlemmer er elever, funktionærer og selvstændige beskæftiget indenfor trælast, bygge­markeder og bran­chens leverandører.

Menu

  • Events
  • Nyheder
  • Jobbank
  • Uddannelse og legater
  • Erhvervsklub
  • Fagprøveprisen
  • Lærepladsprisen
  • Om FUT

FUT c/o Danske Byggecentre

Egebækgård Egebækvej 98 2850 Nærum
Tlf.: 45 80 78 77
Fax.: 45 80 78 87
Facebook
LinkedIn
FUT.dk - Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk